| Gilder | 519 |
land paa Kong Knud den Stores Tid, i Norge paa Olaf Kyrres Tid, og vi tage næppe fejl i, at der har dannet sig saadanne her i Danmark allerede paa Svend Estridsens Tid Det var et Broderskab, hvis Medlemmer edelig havde lovet at staa hinanden bi i Nød, saasom Sygdom, Ildebrand, Skibbrud og Fangenskab, og naar Døden indtraf, at vise den bortgaaede den sidste Ære og deltage i Sørgehandlingen Det var endvidere Pligt at hævne den dræbte Gildebroder og at hjælpe den Broder, som havde begaaet Manddrab, til at flygte eller til at kunne udrede Mandeboden Gildebroderen traadte saaledes i mange Henseender i den kødelige Broders Sted Slægtskab spillede i det gamle Samfund en stor Rolle, og da Købstæderne rummede en Befolkning, der var tilflyttet mange Steder fra og derfor ret ofte havde tabt den naturlige Forbindelse med Slægten, var der Grund til at danne en saadan Institution, der kunde erstatte det mistede
Det er vist ubestrideligt, at for Gildeinstitutionen har det gamle Fostbrødrelag udgjort et væsentligt Grundlag Den, som knyttede sig til en Ven ved at lade sit Blod flyde sammen med hans, svor netop en Ed af samme Indhold som Gildebroderens om, at han vilde staa ham bi som Hjælper, sørge for hans Jordefærd og hævne hans Død Betegnelsen for Gildebroderen »svoren Broder« eller »Edsbroder« var den samme som for Fostbroderen, og Fostbroderskab kunde meget vel indgaas ikke blot af to, men af en Del Mænd i Forening Der spores i Gildet med dets Hævnpligt et stærkt hedensk Grundlag, og de Bestemmelser i Skraaerne (Vedtægter for Gilderne), som have mere kirkelig Natur, saasom Deltagelse i Sjælemessen eller de kirkelige Fester, staa som et senere Tillæg, hvorhos der for Overtrædelse er sat lavere Bøder end ved de andre Bud Man kan ogsaa skimte i Sammenskudsfesterne, der i Gilderne spille en betydelig Rolle, en Tilknytning til de hedenske Offergilder, hvor man jo drak Minner for Odin og Thor, som nu for Kristus og St Mikael eller andre Helgene
Imidlertid tilhøre Gilderne, som vi nu kende dem, den kristne Tid og de kristne Samfund, de ere viede til Gud eller til en Helgen, og hvert Gilde har et eget Alter i Kirken Gilderne ere opstaaede i Byerne, og Købstadslivet udfoldede sig først i det kristne Tidsrum, ligesom ogsaa den Broderskabsfølelse, der raader i Skraaerne, er af mere omfattende Art end Fostbroderskabets og stærkt paavirket af den kristne Kærlighedslære Saaledes synes Nordboernes Trang til at indgaa Broderskab og Fællesskab, hvorom talrige Rune-
