Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/545

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
Harald Kesjes Frillelevned 521

Bys Boder og tog, hvad de vilde, andre tvang Borgerne med Sværd paa Struben til at udlevere deres Ejendele Den rige By bragtes derved i den yderste Armod Men da ogsaa Landet havde maattet lide, forenede Sjællands Indbyggere sig om at øve Gengæld De fratog Harald hans Besiddelser og røvede hans Gods, saa at han til sidst maatte tage Flugten ud paa Havet Da det blev fortalt Knud, sammenlignede han Harald med en Fugl, der af Fjer, ranede alle Vegne fra, bygger en Rede, som Stormen i et Nu splitter til alle Sider

Men ogsaa i sædelig Henseende trodsede Harald al god Skik. Han havde ægtet Magnus Barfods uægte Datter Ragnhild, men brød sig kun lidt om sin Hustru og havde ikke mere Agtelse for hende end, at han idelig holdt til med Friller, ja hun maatte i sit eget Hus høre de mange Vuggers Gænge og se Frillebørnene tumle sig frit under deres Modres Varetægt Ogsaa disse huslige Forhold indgød Folk Afsky for Harald og Foragt for hans Familie

Et fuldkomment Modbillede hertil dannede Knud Lavards Hjem Han havde ægtet den Brud, som Dronning Margrete havde bragt ham i Forslag, nemlig Ingeborg, der var en Datter af Dronningens Søster Kristine, som var gift med Storfyrst Mstislav (Harald) i Holmgaard (Novgorod), og Margrete havde givet sin Søsterdatter en Del af sit eget Gods i Medgift Knud var en trofast Husbond, og det lykkelige Ægteskab var velsignet med flere Børn

Ingen var i det hele saa ivrig som Margrete Fredkulle for at stifte Ægteskaber, der kunde sammenknytte Konge- og Fyrsteslægterne fra de tre nordiske Lande samt Rusland Men herved føres vi ind paa en almindeligere Betragtning over, med hvilke Lande Danmark da stod i nærmeste Forbindelse

Gennem to Menneskealdre — siden Fredslutningen med Norge efter Nisaaslaget — havde der mellem de tre nordiske Riger bestaaet en levende Forbindelse, i hvilken de uundgaaelige Stridigheder og Kævl ved Grænsen kun sjældent gjorde Skaar Et godt Vidnesbyrd om, hvor nær de nordiske Folk følte sig hinanden, ere de i hele denne Tidsalder i talløs Mængde indgaaede Ægteskaber mellem Mænd og Kvinder fra forskellige nordiske Lande; de omfatte i lige Grad den kongelige Familie og de store Slægter 1) Efter

1) Nedenstaaende Slægttavler ville belyse de talrige Ægteskaber mellem Medlemmer af Nordens Kongeslægter (ved Afstamningen er dog ikke skælnet mellem ægte og uægte Fødsel, og kun Faderen eller Moderen anføres); Ægtefæller ere betegnede med samme Romertal Listen er dog langtfra udtømmende; bl a kan

Danm Riges Hist I 66