| 526 | Pommern kristnes. |
til Kristi Lære. Hurtig efter Ottos Afrejse kom de gamle Gudebilleder frem igen for at forjage »den tyske Gud«, og den hedenske Tro bredte sig paa ny. Da besluttede Otto sig til et nyt Togt, der denne Gang rettedes især mod Vestpommern. I Sommeren 1128 rejste han i disse Egne, og det lykkedes ham ved sin milde Venlighed og Rundhaandethed atter at vinde Tilslutning. I Stettin havde et Parti rejst sig imod Kristendommen, men Otto havde ogsaa her trofaste Tilhængere, saaledes Borgeren Wirtschach, der nylig var undsluppet af dansk Fangenskab. Biskoppens uforfærdede Optræden bragte snart de urolige til at falde til Føje.
Nu tænkte Otto paa at gaa til selve Hedenskabets faste Hovedsæde Rugen. Alle fortalte om Röboernes Vildskab, de havde stillet sig fjendtlig over for Stettinerne, efter at Kristendommen var bleven befæstet her paa ny, de truede med at ville baade pine og dræbe Bispen, hvis ban drog over til dem — men intet kunde holde Otto tilbage. Otto vidste imidlertid — hvad Stettinerne bekræftede — at Rugen maatte betragtes som hørende under Danmarks Konge og Ærkebispen af Lund, og han havde for megen Retsfølelse til at ville krænke en anden Kirkefyrste. Derfor besluttede han at sende Præsten Ivan og nogle andre af sit Følge med Breve og Gaver til Ærkebisp Asser.
Udsendingene bleve modtagne med største Venlighed i Lund. Asser udspurgte dem nøje om Bisp Ottos Virken, der i øvrigt var ham velbekendt. En ung Dansk, Søn af en af Landets fornemste Høvdinger, var nylig vendt tilbage efter at have siddet i lang Tid som Fange i Gützkow. Otto havde udvirket hos Byens Høvding Mizlav, at paa den Dag, da Kirken i Byen indviedes, alle Fanger til Kristi Ære bleve frigivne, og saaledes slap den højbaarne Yngling hjem, skønt Mizlav havde ventet 500 Mark Sølv i Løsepenge for ham.
Den tyske Beretter om denne Sendefærd fortæller i øvrigt saaledes: »Asser var en god og jævn Mand, ivrig efter at udrette godt; ikke heller var hans Gudsfrygt og Viden ringe, men i sit Ydre havde han ganske Vendernes bondeagtige Fremtræden. Thi i hans Land ere Folk saadanne, at de midt i den største Frugtbarhed og Velstand ifølge en vis almindelig Haardhed alle synes udannede og som Bønder. Byerne saavel som Borgene have ikke Mure og Taarne til Værn, men ere blot befæstede ved Bolværker og Grave; Kirkerne og de fornemmes Huse ere uanselige og byggede uden Smag. Hvad de lægge Vind paa, er Jagt og Fiskeri samt Kvægavl.
