| 550 | Erik Emunes Grumhed. |
Det er altid pinligt at opgive den gunstige Dom, man har fældet over en Mand. Enhver, som i Krønikerne læser om Eriks Færd inden Kong Niels’ Fald, vil have faaet Sympati for hans tapre, udholdende Kamp mod den dræbte Broders Fjender; efter at være bleven Konge synes Erik helt at forandre Adfærd og Karakter.
Pludselige Omskiftelser i ydre Kaar og blomstrende Medgang har jo ofte omflyttet de Egenskaber i et Menneskes Sind, som vare mest bestemmende for hans Handlemaade. Efter Eriks Tronbestigelse synes Sejrens Glans og Magtfølelsen helt at have for- rykket Ligevægten hos ham og at have sat ham i en Rus, som næsten ikke gjorde ham mægtig over sig selv. Man mærker ogsaa, hvorledes hans Tilhængere undre sig over hans Optræden eller vende sig med Uvilje imod ham.
Hidtil havde vel nok enkelte blodige Gerninger plettet Erik — saaledes Drabet paa Biskop Eskil i Asmild — men efter at den vidunderlige Fotevigsejr ved Guds Dom havde gjort ham til Konge, følte han ligesom et grumt Hævnersværd givet sig i Hænde, og han vendte det skaanselsløst mod sin egen Slægt. To af Harald Kesjes Sønner, Bjørn Jernside og Erik, havde sluttet sig til ham
cionem earum, quas dederunt felicis memoriae predecessores nostri Sveno Magnus et Canutus reges catholici. Haec ut rata sint sigillo nostro cartam hane signavimus ad honorem regis regum, qui uiuit et gloriatur deus per orania secula seculorum amen. Actum Lundi in aecclesia sancti Lavrencii domna Malfride regina consenciente et collaudante et filio regis Suenone presente domino ac venerabili Ascero Lundensi [archiepiscopo et Ottario Bergenensi, qui justam regis voluntatem sua auctoritate confirmaverunt.] I Oversættelse: af Gods, som er vort med Rette og ikke lovlig af nogen kan fratages os, give vi med Glæde i Overensstemmelse med, hvad nedenfor er skrevet, til Lunde-Kirken til evig Eje i Henhold til dette Brevs Vidnesbyrd, nemlig hvad der er fornødent som Præbende for een Klerk, der bestandig kan tjene Gud og hans Helgene paa dette Sted for Kongens Saligheds Skyld: i Geri (Gärds Herred) i Vestre Vram et Bol, i Hoeum et Bol, i Hugby (Hofby) et Bol, i Scio et halvt Bol, i Herthalef (Härlöf) en Fjerding, i Wetland (Villands Herred, se S. 454) i Byen Fialkum (Fjelkinge) en Fjerding, paa Øen Amager i Byen Tummathorp to Bol, i Taarnby et Bol. Vi ville, at disse Ejendomme skulle være undtagne og aldeles fri for alle kongelige Paakrav i Lighed med, hvad vore højsalige Forgængere Svend Magnus og Knud, de rettroende Konger, have skænket. Til Bekræftelse herpaa have vi forseglet dette Brev med vort Segl til Ære for Kongernes Konge, som lever og lovprises i al Evighed, Amen. Givet i Lund i Sankt Laurentius Kirke med Samtykke og Billigelse af Dronning Malfred og af Kongens Søn Svend, i Nærværelse af den højærværdige Ærkebisp Asser af Lund og Ottar, Bergens Biskop, hvilke med deres Vidnesbyrd bekræftede Kongens rette Vilje.
