| Kong Harald Giile søger Hjælp i Danmark. | 551 |
under Kampen, men han lod dem paa en løs Anklage fængsle og drukne. Deres Fader havde søgt Tilflugt i Norge, men kom ved Vintertid tilbage til Jylland, hvor han endnu havde Venner. Da Vandene vare tillagte, mente Harald, at han trygt kunde opholde sig dér, men Kong Erik lod Skibe slæbe over Isen og rykkede saa hurtigt frem, at han uventet omringede Haralds Bolig i Skibet ved Jellinge. Ved Daggry blev han trukket ud af Huset og henrettet, hans Børneflok blev lagt i Lænker, kun en Søn Oluf, der i Tide havde set Huset omsluttet af bevæbnede, kastede en Kvindedragt over sig og undslap. De andre otte Børn førtes i Lænker til Skaane; nogle Maaneder senere lod Erik dem efter Samraad med Skaaningerne føre til en Ø og tage af Dage (1135).
Saaledes var Erik bleven en blodig Tyran. Man havde tidligere fortalt smukke Træk om ham — han havde under en Hungersnød hjulpet de nødlidende; i hin Flugtnat i Norge var han med stor Fare vendt tilbage til Fængslet for ogsaa at faa sin lille Søn reddet — men nu syntes Hjertet at være dødt i ham, saa at han tilmed pralede af Mordet paa sin Broder. Naar Erik omtalte sine Bedrifter, fulgte han i det hele langt fra Sandheden.
Som foran fortalt havde Erik i Norge sluttet Fostbroderskab med Harald Gille. Da nu denne i Sommeren 1134 blev forjaget af Kong Magnus, flygtede han til Sjælland og blev modtaget vel af Kong Erik. En Krigerskare, med hvis Hjælp Harald kunde vinde Norge, kunde Kongen dog ikke overlade ham, men han forlenede ham med Halland og gav ham otte utiltaklede Skibe. Næste Aar gjorde Harald et Tog til Norge, og det lykkedes ham ikke blot at vinde hele Norge, men at faa Magnus i sin Vold; lemlæstet og blindet blev han sat i Nidarholms Kloster (Januar 1135). Saaledes styredes nu Norge af en Konge, der var venligsindet mod Danskerne.
En anden Fjende truede imidlertid baade Danmark og Norge. Venderne havde i Sommeren 1135 en stor Flaade paa Søen, og Erik maatte holde Øje med dens Bevægelser; han og Ærkebisp Asser sendte ogsaa advarende Bud til Kong Harald i Norge. Det viste sig, at det netop var dette Lands rigeste Handelsby, Venderne
204. Mønter, prægede for Erik Emune i Lund og Roskilde.
