| 552 | Eriks Togt til Rügen 1136. |
vilde gæste. Med 300 Skibe, der ogsaa førte Rytteri om Bord, overfaldt de Konghelle, erobrede Fæstningen, plyndrede Byen og tog en umaadelig Mængde Fanger. Overfaldet viste, hvor farlige Venderne kunde blive ogsaa for Danmark, og derfor sejlede Erik i det følgende Aar til Rugen med en Flaade paa 1100 Skibe, der førte fire Heste med paa hvert Skib. Borgen Arkona ligger paa det nordlige store Forland, der ved en krum og smal Landtange er forbundet med den sydlige Hovedø, og denne Tange afspærrede de Danske for ikke at angribes i Ryggen, ligesom de heldigt slog Vendernes Forsøg paa at benytte Vadesteder tilbage. Da det dernæst lykkedes Belejrerne at afskære Borgens Forsvarere fra at kunne hente Vand fra Kilden paa Højdens nordlige Side (Fig. 205), maatte Venderne give tabt. De fik dog gode Vilkaar for Overgivelsen. Svantevits Billedstøtte skulde have Lov at staa i Fred, men Borgens Forsvarere lade sig kristne. Venderne ilede saa hurtigt til Vandet, hvor Daaben skulde foregaa, at det saa ud, som om de snarest tænkte paa at faa et forfriskende Bad efter Belejringens Møje! En Biskop og nogle Præster bleve ladte tilbage paa Rugen for at prædike og undervise, men næppe vare de Danske dragne bort, førend Venderne antoge Hedenskabet paa ny og sendte Præsterne hjem. Spild af Blod og Skaar i Ære var saaledes Togets hele Frugt.
Et andet Togt skulde endnu klarere godtgøre, at Erik ikke havde Syn for, hvad han i ydre Magt kunde naa. Sigurd Slembe, der udgav sig for Magnus Barfods Søn, var optraadt i Norge som Medbejler til Tronen, og det lykkedes ham at dræbe Harald Gille (December 1136). Han mærkede imidlertid, at han ikke kunde vinde Kongemagten for sig selv, og saa tog han den blinde Magnus ud af Klosteret og kæmpede som hans Beskytter. Imidlertid ansaa Sigurd det fornødent at søge Hjælp paa de skotske Øer, og i hans Fraværelse blev Magnus og hans Folk slaaet ved Minne (ved Mjøsen). Magnus tyede da til Danmark, hvor hans Hustrus Slægt levede, og hvor han ikke behøvede at frygte Fjendskab fra Kong Erik, da Venskabet med Harald Gille var kølnet allerede inden dennes Fald. Det lykkedes nu virkelig den blinde Konge at indbilde Kong Erik, at det vilde være et gunstigt Øjeblik til at vinde Norge; ingen vilde kaste et Spyd efter den danske Konge. I overmodig Ærgerrighed drog da Erik med 240 Skibe til Norge (1137). I Vikens østlige Landskaber, hvor Magnus' Venner fandtes, blev han ogsaa vel modtaget, hvorimod der af Lendermændene paa
