Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/597

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
Ditmarskeren Edeler. 571

mand hertil, var Ditmarskeren Edeler. De frihedselskende Ditmarskere havde for nylig dræbt deres Herre Grev Rudolf af Stade, som undertrykte dem, hvorfor Henrik Løve, Grev Adolf og flere andre Fyrster foretog et Tog derhen og forjog Edeler, som søgte Tilflugt i Danmark. I den følgende Tid lykkedes det Edeler med danske Penge at bestikke de betydeligste Mænd i Holsten, og han bredte stadig sin Indflydelse videre. Der var mangfoldige Holstenere, som mod at faa en Klædning, et Skjold eller en Hest sluttede sig til ham, og med deres Hjælp vilde han som den danske Konges Hærfører forjage Adolf og lægge Landet ind under Danmark. Greven søgte Hjælp hos Hertug Henrik, og det lykkedes denne atter at skabe Rolighed.

I stadig Frygt for Svends Planer sendte Adolf dog Bud til Knud om at komme sig til Hjælp, og Kongen rykkede med en Hær paa 4000 Mand for Slesvig By. Samtidig var Adolf draget i Marken og havde lejret sig med sin Hær ved Kongshøj, Syd for Danevirke. Den snarraadige Edeler manglede dog aldrig Udveje; han begav sig hemmeligt til Knuds Hær, og ved Løfte om at opgive al Krig mod de Danske formaaede han dens unge Mandskab til at drage hjem uden at lade Adolf faa Underretning derom. Edeler beredte sig saa til at overfalde Grevens Hær v^d næste Morgengry, men da blev han selv overlistet. En af Grevens Venner i Slesvig mærkede, hvad der var foregaaet, roede over Noret og bragte Adolf Bud derom, hvorpaa denne i største Hast trak sin Hær over Kropperhede ned til Ejder, gik over Floden og afbrød Broen. Da Edeler, som var rykket efter dem, forsøgte at sætte over med sit Rytteri, angreb Adolf ham og vandt efter en haard Kamp en fuldstændig Sejr. Edeler faldt, mange højbaarne Mænd dræbtes eller loges til Fange, medens Svend, der med sin Hærdeling holdt paa den nordre Bred, som et uvirksomt Vidne maatte se sine Fællers Nederlag; derpaa ilede han til Slesvig.

Dette Felttog blev saaledes ikke til stor Hæder for Svend, men heller ikke Knud havde Grund til at juble. Og snart skulde han faa Svends Overmagt at føle. Denne satte nemlig med en Hær over til Jylland, og ved at love Viborgs Borgere Skattefrihed fik han dem over paa sin Side. Knud drog imod ham med en Hær af Ryttere, men lod disse uklogt staa af Hestene for at optage Kampen til Fods; han frygtede for, at fejge Krigere vilde benytte Hestene til Flugt. Herved blev imidlertid Stillingen langt lettere

214. Brakteat fra Knud Magnussøns Tid.