| Kampen ved Gedbæk 1151. | 573 |
havde ondt ved at skaffe Underhold til de mange Krigere i Byen, mente, at det gunstige Øjeblik til et Angreb nu var kommet; han førte sine Tropper ad lange Omveje ned mod Knuds Lejr og overraskede Fjenderne en Morgenstund, netop som de deltog i Fromessen. Nogle af de overrumplede Fjender gav sig straks paa Flugt; men de fleste greb til Vaaben. Bækken spærrede desuden Angriberne Vejen, og da Svends Ryttere vilde lade Hestene vade over den, sank de i og omkom. Knuds Ryttere kendte imidlertid et Vadested og vare i Færd med at sætte over Bækken for at angribe, da Valdemar red frem med fældet Lanse og spærrede dem Vejen. - Fire af Knuds Ryttere jog deres Lanser saa voldsomt mod Valdemars Hest, at den gik bagover, en femte Krigers Lanse borede sig ind mellem hans Hjælm og Panden; men Valdemar huggede Skaffet over og brød Spidsen løs. Han fik atter sin Hest paa Benene og satte med nogle Krigere over Bækken, og saa tappert optog disse Kampen med Knuds Ryttere, at der blev Tid for alle Kammeraterne til at naa over. Nu faldt Modet aldeles hos Knuds Folk, der skyndsomst tog Flugten. Valdemars Tapperhed havde bragt Svend Sejren.
Da de tyske Ryttere trak sig tilbage mod Syd, bleve de overrumplede i den By, hvor de overnattede, og dræbte uden Skaansel, idet man imellem Fjenderne havde genkendt flere, som havde løskøbt sig efter den tidligere Kamp. I Ribe toge Borgerne Bruno til Fange og førte ham til Svend, men til deres Overraskelse lod Kongen ham ikke blot frit drage bort, men skænkede ham Gaver, hvorfor alle maatte tro, at Bruno havde været i Ledtog med ham. Derfor blev han ogsaa ved sin Hjemkomst anklaget og, skønt han beviste sin Uskyld, taget af Dage.
Knud var flygtet til Sachsen, men endnu inden Aaret var til Ende, forsøgte han et Indfald paa ny, og denne Gang med andre Forbundsfæller.
Knud havde nemlig givet Friserne Løfte om en Nedsættelse af Afgiften af Landet; disse havde da bygget en Fæstning for ham ved Milde, hvorfra Kampen skulde ledes. Ved Efterretningen herom sejlede Svend med en skaansk og sjællandsk Flaade til Slien, ja lod herfra nogle Skibe over Land slæbe ned til Ejderen for at spærre Knuds Tilbagetog. Efter at ogsaa det jydske Rytteri var kommen til Stede, begyndte han Belejringen af Byen, som egentlig snarere var befæstet ved de omgivende Mosedrag og Mildefloden, end ved Menneskehaand. Friserne vilde overraske deres
