| Kong Svends Upaalidelighed. | 575 |
deres Tvist og at have bidraget til at forøge Glansen ved hans første Rigsdag vendte de tvende Fyrster tilbage til Riget. Men ved Hjemkomsten vægrede Svend sig ved at opfylde det givne Tilsagn, og han forsvarede sig i et Brev til Frederik I med, at Knud havde narret ham; dog fik Valdemar Svend til i Stedet for at overlade Knud Aabosyssel i Jylland, 6 Herreder i Sjælland og 6 i Skaane.
Svends Uordholdenhed hævnede sig imidlertid paa ham selv. Man havde nu under hans syvaarige Styrelse lært ham nøje at kende.
Det var ubestrideligt, at Svend flere Gange havde vist Mildhed, men han havde derved handlet uklogt over for sig selv og Landet, idet Spirerne til Ufred aldrig rykkedes op af Grunden. Hans karakterløse Holdning viste sig dog allermest efter Friserkampen; man mærkede en Upaalidelighed hos ham, som ikke tidligere var kommen frem.
Der syntes heller ikke at være Plan i den Politik, han fulgte. Landets Forsvar mod Venderne maatte være Kongens nærmest liggende Opgave, hvorfor Svend da ogsaa paa nogle Steder ved Kysterne byggede Skanser som Tilflugt for Bønderne og rejste en Fæstning paa hver Side af Store Bælt, som Venderne dog snart ødelagde. Vel lede Venderne et Nederlag paa Fyn, men Fejden mod dem maatte føres med ganske anden Alvor, dersom man virkelig ønskede Landet befriet for Plyndringer.
Derfor toge da ogsaa Borgerne i Roskilde under Ledelse af Wetheman Sagen selv i Haand og stiftede et Fribytterlav med egne Vedtægter. De udtog Skibe, der vare skikkede til Hærtog, til deres Tjeneste uden endog at faa Ejerens Samtykke, idet de dog gav ham en Ottendedel af det tagne Bytte. Krigerne havde beredt sig ved Skriftemaal og Nydelse af Nadveren til deres vovelige Farter, de vare kun klædte i simple Hærklæder, levede tarvelig, maatte stadig vaage og fik kun Søvn med Aaren i Haand. For ikke at overraskes havde de idelig Spejdere ude; de lagde til ved Smaaøernes Vindside og lod udsendte Mænd over Land undersøge, om der ikke laa Skibe paa Læsiden, hvor søfarende jo gerne ty hen. I deres mangfoldige Kampe havde de uafbrudt Sejr og vandt derfor ogsaa rigt Bytte. Med deres 22 Skibe toge de efterhaanden 82 vendiske Skibe, saa at ikke blot Krigerne, men ogsaa de Borgere, som havde gjort Indskud i Foretagendet, havde gode Indtægter deraf. Men alle kristne Fanger, som de befriede, forsynede de med Klæder og sendte dem til deres Hjemstavn. Det Eksempel, som
