nedlagt Ligbaalets Rester i saadanne aflange Stenkister som dem, der i Stenalderens senere Del og i den ældre Bronzealder optog det ubrændte Lig (Fig. 40), ofte var Gravkisten af saa lille Omfang, at den netop kunde rumme disse Levninger. Den sædvanlige Begravelsesmaade var dog den, at Asken gemtes i et Lerkar, den saakaldte Urne. Disse Urner fra Bronzealderen findes i Høje af meget forskellig Størrelse, snart smaa og ganske flade, kun 3—4 Fod høje, snart meget anselige, indtil 16 Fod eller højere. Jævnlig bestaar Kærnen i dem af en større eller mindre Stendynge, og over den er der lagt en tykkere eller tyndere Kappe af Jord. Urnerne ere nedsatte i Stendyngen, der aabenbart er vokset i Omfang, efterhaanden som der kom flere Urner til. Hyppigt ere de simpelthen anbragte mellem Stenene, uden at der er bygget noget Kammer om dem, men ofte ere de dog bevarede i smaa Nicher af flade Sten. Til et bestemt Tidspunkt er saa Stendyngen bleven dækket med Jord og Begravelsen herved afsluttet. Dog finder man ret ofte Urner senere indsatte i dette Jordlag. Befolkningen har endvidere
Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/61
Udseende