| Slaget paa Grathe Hede. | 587 |
Krigerne i Svends Fortrop til Kamp; han fældede enkelte og tog deres Heste, men lod sig selv ikke fange, hvor nær de end naaede ham. Saaledes kunde han bringe Valdemar Budskab om Hærens Nærmelse. Valdemar turde dog endnu ikke optage Kampen, han afbrød Broen ved Randers over Gudenaa og holdt sig i Forsvarsstilling paa Sydsiden.
Efter at have draget flere Stridskræfter til sig besluttede Valdemar omsider at vove den afgørende Kamp. Han gik over Gudenaa højere oppe ad dens Løb og samlede sine Tropper paa Grat he Hede, tre Mil Syd for Viborg. Det var et vidtstrakt, bølgeformet Terræn med enkelte dyrkede Pletter; paa de fugtige Steder stod endnu uhøstet Sæd, og Svends Ryttere havde ubetænksomt ladet Hestene æde sig mætte deri, saa at de vare søvnige og tunge.
Valdemars Hær var vokset til en betydelig Størrelse og strakte sig saa vidt, at ikke en Tiendedel af Skarerne var i Stand til at se Mærkerne i de forreste Rækker. Svend var lidet tilbøjelig til at indlade sig i Kamp, da han erfarede Størrelsen af Valdemars Hær, men hans Mænd truede ham til at lade det komme til en Afgørelse.
Det var St. Sørens Dag, den 23. Oktober (1157). En Sanger red foran Valdemars Hær og opflammede Krigerne ved at synge en landgængs Vise om Svends Forræderi. Svend lod de bedste af sine Folk angribe en af Fløjene i Valdemars Hær, hvor en Deling unge Mænd i staalgraa Kjortler var opstillet — de antog dem nemlig for brynjeklædte Krigere — men efter at have mærket Fejltagelsen gik de løs paa de af Valdemar selv anførte Skarer. Et Gærde om en indhegnet Mark hindrede med sine spidse Stave Rytterne i at tørne sammen, hvorfor Valdemars Fodfolk fik travlt med at rydde Hindringerne af Vejen. Og nu opstod en Nærkamp, der var lige saa haard som kort, og som afgjort gav Valdemar Sejren. Efter at først Flugten var begyndt, blev Nederlaget end alvorligere, idet Valdemars rappe Hestfolk let indhentede Svends Ryttere paa de tunge Heste.
Ledsaget af nogle Mænd red Svend ud over en Mosestrækning, men da Hestene sank i, maatte man lade dem i Stikken. Snart bleve Vaabnene ogsaa Svend for tunge, han kastede dem og gik videre, støttet paa sine Ledsageres Skuldre. Udmattet tog han
217. Brakteater, med Valdemars og Sofies Billed (sandsynligvis prægede i Anledning af Sejren paa Grathe Hede.)
