Spring til indhold

Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/638

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
612 Henrik Leves Fortjenester af tysk Kultur.

Henrik har i denne Henseende udrettet overordentligt for Tysklands Udvikling. Han arbejdede paa mange Maader for sine tyske og vendiske Landes økonomiske Opkomst og fremmede Opdyrkning og Handel. Hans Lensmand Grev Adolf II af Holsten havde i det sydlige Wagrien i Stedet for det ødelagte, vendiske Lubeke bygget et nyt Lübeck noget højere op ad Trave, og Henrik Løve vilde meget gerne have denne vigtige Plads i sin Vold, men Adolf vægrede sig længe herved, indtil omsider Hertugen hk ham med List og Magt til at afstaa den. Henrik gav Byen rundelige Privilegier, her var Toldsted og en Mønt, ved Sendebud lod han forkynde i Rusland, Sverige, Danmark og Norge, at alle fremmede kunde afgiftsfrit besøge Byen. Saa-ledes opblomstrede Staden til at blive Nordtysklands første Handelsby, den blev nu ogsaa Bispesæde, idet Abodriternes Biskop flyttede herhen fra Oldenburg i Wagrien.

Som Hertug Henriks Løbebane var lang, var den ogsaa rig paa Omskiftelser, men netop hans lykkeligste, mest glimrende Tid falder i de nærmeste Aaringer efter at Kong Valdemar var bleven Enekonge. Den Modstand, som hans selvraadige, æggende Optræden stadig maatte fremkalde, vovede sig endnu ikke ret frem for Dagen; de misfornøjede havde endnu ikke styrket sig ved Sammenhold.

Skønt de Danskes første Togter til Venden havde bragt dem baade Sejr og Bytte, troede Kong Valdemar sig ikke mægtig nok til alene at tage Kampen op med de vidtboende, indøvede Sørøvere. Han sluttede derfor et Forbund med Henrik Løve. Valdemar udbetalte ham 1000 Mark Sølv, Hertugen skulde saa forbyde sine vendiske Undersaatter at angribe Danmark. For at sikre sig, at Forbudet blev overholdt, befalede Henrik, at alle Sørøverskibe skulde sendes til Lübeck. Venderne efterkom imidlertid kun Paabudet ved at sende nogle

224. Henrik Løve (liggende Sandstensfigur fra hans Grav i Domkirken i Brunsvig; Hertugen holder i Haanden en Model af den ældre Domkirke; o. 1200).