| 618 | Erling Skakkes Tog til Danmark. |
det meldtes ham, at Kongen allerede var sejlet hjem, gav han Flaaden Hjemlov.
Helt anderledes skulde Valdemar handle paa sit næste Tog imod Norge; men da havde han ogsaa en alvorlig Hævn at tage. Erling indgik nemlig Forbund med de Mænd i Danmark, som vare misfornøjede med Kong Valdemar. Buris, hvem Valdemar nylig havde belønnet med den store Forlening, var stadig utilfreds og nærede Tanker om at vinde Tronen for sig selv, og Erling fik ham draget ind i en formelig Sammensværgelse mod Valdemar. Norske Skibe skulde komme til Danmark, medens Kongen var paa Vendertog, og med Buris’ Hjælp skulde de overfalde og fange ham paa Hjemfarten. Valdemar blev imidlertid af Henrik Løve underrettet om Planen, og Efterretningen blev bekræftet af Biskop Tyge af Børglum. Valdemar afbrød derfor Togtet og lod Flaaden stævne til Vordingborg. Her kaldte han sine Høvdinger og Raadgivere til Møde, fremsatte for dem, hvad han havde erfaret, og anklagede Buris for Forræderi. Buris nægtede alt, men Valdemar bød ham blive i hans Nærhed, indtil man havde undersøgt, om der var nogen norsk Flaade i Farvandene, og da Buris gjorde Indsigelse herimod, fik han alle Stemmer imod sig og maatte følge Valdemar til Søborg Slot, hvor han holdtes i et mildt Fangenskab. Beviserne skulde snart foreligge.
Erling og Orm Kongsbroder viste sig nemlig med den norske Flaade uden for Jyllands Kyst. Den jydske Del af Ledingsflaaden var netop da kommen tilbage fra Togtet og laa udenfor Djursaa. Styrismændene vare ikke om Bord, og da Nordmændene straks gav sig i Kamp, bleve Skibene overmandede og mange Krigere dræbte, hvorpaa de Norske plyndrede det nærliggende Grenaa. Togtet gik saa mod Øresund, men da de vilde lande ved Købmandshavn, modtoges de saa varmt af Absalon og hans Krigere, at de atter maatte styre til Søs. De gik ganske vist i Land baade i Nordsjælland og i Halland, men uden at have Held noget af Stederne, saa at de med Tab af et Skib vendte hjem til Norge.
Kong Valdemar var hindret i straks at gøre Genbesøg i Norge, men i det følgende Aar viste han sig med én stor Flaade foran Vikens Kyster. Olaf Ugæva (Ulykke) og hans Parti, Hættesvendene, sluttede sig til de Danske og søgte at overtale Vikverjerne til at hylde Valdemar. Det lykkedes ogsaa for en Del at vinde Befolkningen, saaledes blev han i Tønsberg hilst med store Hædersbevisninger. Denne Gang var Erling imidlertid ikke langt borte, og han traf
