| 624 | Svantevits Billedstøtte brændes. |
Dag undrende stimlede sammen 0111 Billedet. Men da Aftenen kom og Kvældsnadveren skulde tilberedes, gik Kokkene løs paa Guden med deres Økser og huggede Billedet til Pindebrænde, som snart luede under Kedlerne. En saadan Haan maatte Røboerne se deres Gud vederfares. De Danske opbrændte Templet; af det tilhuggede Tømmer, som var bestemt til Belejringsbrug, byggede de en Kirke paa det samme Sted.
Imidlertid beredte Absalon sig til Affart ved Nattens Komme; med 30 Skibe vilde han sejle til Garz, Kongen skulde ved Daggry følge efter.
Garz ligger sydlig paa Øens Hovedland, tre Fjerdingvej fra Kysten. Medens Arkona var Røboernes religiøse Midtpunkt og Ypperstepræstens Sæde, var Garz Kongernes Residens. Ogsaa dette Punkt var befæstet, saa-vel af Naturen som ved Kunst; det var omgivet af Moradser og Sumpe, kun en eneste smal Vej førte hen til Borgens Volde. Disse se vi den Dag i Dag bevarede i ret uskadt Stand, hvorimod de fugtige Omgivelser ere svundne ved Udgrøftning og Inddæmning (Fig. 226).
Hvor forsvarsdygtig end Borgen kunde være, havde Absalons kloge Holdning gjort enhver Anvendelse af Magt ufornøden, Arkonas Skæbne havde virket skræmmende og advarende. Da Absalons Skibe vare ved al lande, raabte en Rytter fra Stranden, hvem de kommende var, og da der blev svaret: Absalon, gav Rytteren sig til Kende som Granza og meldte, at i Følge med ham var Kong Tetslav, dennes Broder Jarimar og alle Rugens fornemme Høvdinger, de vilde overgive sig paa samme Vilkaar som Arkonaboerne. Absalon tog dem efter givet Lejde om Bord paa sit Skib, indtil Valdemar kom. Efter at Kongen havde samtykket i Vilkaarene, blev det bestemt, at Kong Tetslav og hans Mænd skulde blive tilbage ved Skibene, hvor Absalon lod sin Broder beværte dem, medens han selv vilde ride til Garz, alene ledsaget af Jarimar, Biskop Svend af Aarhus og en Tylft Huskarle. Da nu denne saa lidt mandstærke Skare naaede til den smalle Vej gennem Sumpene, mødte der dem
226. Grundplan af Borgvolden ved Garz.
