Spring til indhold

Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/659

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
Forhandlinger om Fred med Norge. 631


skarpe Ord fra begge Sider, men Erling besluttede at drage af Sted; Esben skulde forblive i Norge til hans Hjemkomst.

Mødet mellem Erling og Valdemar fandt Sted i Randers, og det fortælles af Sagaerne saaledes, at Erling med 11 Mænd i Følge, alle med Vaaben under Kapperne, uden at være kendt gik ad de aabentstaaende Døre ind i selve den Gaard, hvor Kongen sad ved Middagsmaaltidet sammen med 80 Mænd, der alle vare vaabenløse. Erling gav sig til Kende og forlangte Grid (Lejde), og efter at det var tilstaaet ham, kom det til Forhandlinger, som førte til Fred. Viken skulde tilfalde Valdemar, men Erling have det til Len, imod at han paa Opfordring skulde stille 60 Skibe til den danske Flaade. Erling skulde endvidere i sin Tid overtage det Hverv at opfostre den Søn Valdemar, der netop i Junidagene var bleven født Kongen. Denne Søn skulde udnævnes til norsk Jarl, og i det Tilfælde at Magnus døde uden ægtefødte Arvinger, skulde han være Norges Konge.

VI.
Et Togt ad Dievenow 1170. Fredslutningen med Henrik Løve. Danevirke-muren bygges. De enkelte Landsdeles Deltagelse I Vendertogene.

Det vil ikke være muligt i denne Fremstilling at skildre alle Kong Valdemars Togter — Saxo er den ufortrødne Fortæller om disse, og under hans farverige Skildring glemmes al Ensformighed — dog skal endnu et Tog erindres, fordi det ved sin Dristighed viser de Danskes Mod og ligeledes, hvad Hærens tvende store Førere havde at kæmpe med inden for deres egne Skarer.

Øen Wollin skilles fra Fastlandet ved et langt, smalt Sund. I Nærheden af dets sydlige Udløb laa paa Øsiden Julin omgivet af Forsvarsværker, der dog ikke havde den samme Betydning som for et Par Aarhundreder siden (S. 324); fra Byen strakte sig en Bro over til Fastlandet. Disse Kystegne paa begge Sider af Dievenow havde endnu ikke mærket de Danskes tugtende Haand; i det godt gemte Sund havde aabenbart mange af de Plyndrere Tilhold, som endnu hjemsøgte Danmark, og Kong Valdemar og Absalon besluttede at sende den danske Flaade herhen paa et Besøg. Efter at have forenet sig med Røboernes Skibe sejlede Flaaden ind ad Swinemünde og plyndrede Wollin helt hen til Julin. Derpaa lagde Flaaden til ved Aftentide tæt ved Broen, og næste Morgen gav Kongen Ordre til at afbryde Broen nærmest Fastlandet, medens Sjællænderne skulde rydde Farvandet for alle de Fiskergærder, som vare stillede