| Kong Valdemar stifter Vitskøl Kloster. | 637 |
rygende Vejr. Bisp Frederik, som stævnede frem for fulde Sejl, kuldsejlede og druknede med næsten alt sit Mandskab. Liget drev omsider op, og Absalon jordede under Taarer sin fuldtro Ven i Sorø Kirke.
Naar Klostrene allerede i Aarhundredets første Halvdel havde været i frodig Fremvækst, især ved Ærkebisp Eskils Iver for denne Side af det kirkelige Liv, maatte Bevægelsen endnu mere tage Fart, da indre Fred faldt over Landet. I hin Trængselssommer, da Valdemar skulde kæmpe for Liv og Rige, havde han lovet Gud at grunde et Cistercienserkloster, dersom han fik Sejr. Og han tøvede ikke længe med at opfylde sit Løfte, faa Maaneder efter Slaget, den 1. April 1158, kunde Klosteret indvies. Det laa i Vitskøl ved Limfjorden (ved Løgstør Bredning), og Klosterets første Abbed Henrik havde selv valgt Stedet. Henrik var en fransk Cisterciensermunk fra Clairvaux, som sammen med andre Munke var kaldt til Sverige for at grundlægge Klosteret i Varnhem i Vestergøtland, men Munkene led forskellige Trængsler, og Abbeden vilde derfor søge Hjælp hos Generalkapitlet og hos Paven. Paa Vejen derhen kom han til Roskilde, netop som Kongen holdt et Møde med sine Stormænd, og Ærkebisp Eskil, for hvem Abbeden fremstillede sig, havde Lejlighed til at forvisse sig om, at Henrik var en baade vellært og hæderlig Mand; han overtalte ham derfor til at forestaa det jydske Kloster, som nu skulde grundes. Efter at have taget forskellige Ejendomme af Kong Valdemars Arvegods i Øjesyn, valgte Henrik Vitskøl, og nu kom en Del Munke fra Varnhem med deres Kar, Bøger, Sølvsager og andre Ejendele til Vitskøl; dog vendte flere af dem senere tilbage til det gamle Hjem. Klosteret havde ogsaa faaet Munke fra Esrom, og Abbed Henrik erklærede ved Indvielsen, at Klosteret betragtede sig som Datter af Esrom Kloster og staaende under dette.
En anden mærkelig Cistercienserstiflelse var den, som Buris, Henrik Skadelaars Søn, oprettede i Marts 1163 i Nærværelse af Kong Valdemar og mange jydske Stormænd. Ihukommende sin Faders og sine Brødres hastige og uforudsete Død skænkede han sin Gaard Tvis tilligemed meget andet Gods til Munkene i Herisvad, for at de heraf kunde oprette et Kloster til Guds Ære og som tryg
