| 640 | Den skaanske og den sjællandske Kirkeret. |
har vist allerede ved sin Stiftelse haft særlig Herremandsstanden for Øje, saaledes at her ældre eller syge Høvdinger og Krigere kunde finde Hvile og Pleje. I øvrigt blev der ogsaa andensteds i Byerne, saaledes i Viborg, oprettet St. Hans Hospitaler, betjente af Præster og tjenende Brødre, som øvede Sygepleje. Imidlertid haves der kun faa Efterretninger om Johanniternes Virksomhed fra denne Tid.
Fra Eskils Tid stamme ogsaa de første danske Kirkeretter, den skaanske og den sjællandske. Ældst af disse synes den skaanske at være; dog er det indbyrdes Forhold mellem dem omstridt. Eskil lod den optegne o. 1160. »Denne Ret — hedder det — blev sat paa Maalstævne [Forhandlingsmøde] i Lund af Ærkebisp Eskil efter alle Skaaningers Bøn, fordi Retten var for haard før*. Det stemmer med disse Ord og fremgaar af Kirkerettens hele Indhold, at det var en Kontrakt om, hvad Bisperne i en Række af Tilfælde kunde fordre; det hedder da ogsaa til Slutning: »til Gengæld for denne Ret gave Bønder Biskop en Tredjedel af Tienden af al deres Sæd, at føre til et Sted inden Kirkesogn«. Denne Kirkeret og den tilsvarende sjællandske, der ti Aar efter med kun faa Ændringer blev sat paa Maalstævne og derefter lyst paa Landstinget i Ringsted 21. Juli 1171, have saaledes en hel anden Karakter end de Kristenretter, som vi kende fra de andre nordiske Lande, og som give Bestemmelser om Lægmænds hele Stilling til Kirken og om, hvad Gejstligheden retmæssig kan kræve. De danske Kirkeretter indeholde derfor intet om Daab, Bryllup, Begravelse, derimod om Straf for flere Forseelser mod Kirken og om Pligter lige over for Kirke og Præst i en Del enkelte Tilfælde. Kirkeretterne bygge paa den kanoniske Ret, og Hovedkilden har det saakaldte Gratians Dekret været, en Vejledning i kanonisk Ret, som en italiensk Munk Gratian forfattede o. 1150 og som snart vandt Anseelse som en Lovbog; dernæst nogle kort efter forfattede Afhandlinger, bl. a. et Skrift af Roland, den Mand, der som Kardinal og som Pave Aleksander III fik saa stor Betydning i Eskils Liv, og et andet af Stefan, den senere Abbed af Sainte Geneviéve, der stod i nært Forhold til mange Danske og ofte vil blive nævnt i det følgende. Om nu end den danske Kirkeret følger i den kanoniske Rets Spor, er det mærkeligt at se, at den afviger i ikke faa vigtige Punkter og at den da er mildere end kanonisk Ret. Naar en Kirke vorder løs [d. e. uden Præst] — hedder det saaledes — skulle Bønder med Biskops Vilje vælge Præst; en saadan Valgret for Menigheden nægtede den romerske Kirke ellers at erkende, den vilde i det højeste
