Provst Kjeld i Viborg bliver Helgen. | 701 |
sat til boglige Studier; efter at være udlært fik han en Stilling som Læremester ved Skolen i Viborg (o. 1130), senere blev han Domprovst. Men hans store Rundhaandethed gik efter Brødrenes Mening ud over Kirkens Gods, hvorfor Kannikerne nødte ham til at nedlægge sin Stilling, og han blev Forstander for Vor Frue Nonnekloster i Aalborg. Kjeld ønskede at prædike blandt Venderne og mulig vinde Martyriets Palme; han rejste derfor til Rom for at faa Pavens Tilladelse til at drage af Sted. Kjeld opnaaede imidlertid tillige, at Paven tilskrev Kannikerne i Viborg om at genindsætte ham i hans Stilling. Nu vendte Stemningen i Viborg sig fuldkommen, Kjeld modtoges med al Ære, og han blev atter Provst. Som Missionær kom han ikke til at virke, idet han døde allerede 1150. Hans store Fromhed havde imidlertid givet sig mange Vidnesbyrd — saaledes var han, da en voldsom Ildebrand engang hærgede Viborg, med en Broder steget op i Kirketaarnet og havde anraabt Gud om Ildens Ophør, og straks dæmpedes Luerne — ved hans Grav skete der ligeledes Undere. Absalon og de danske Bisper saavel som Kong Knud ansøgte derfor Paven om, at Kjeld maatte optages i Helgenernes Tal. Pave Clemens III fandt dog ikke, at hvad der var meddelt, var fuldt overbevisende om hans Hellighed, og derfor bemyndigede han Absalon til at sammenkalde Rigets Bisper og andre Gejstlige, især saadanne, som havde kendt Kjelds Vandel og vidste Besked om Underne ved Graven; saafremt Absalon efter Forhandlingerne fandt det tilbørligt, skulde han helligdømme hans Minde. Dette Hverv udførte Ærkebispen, og saaledes blev Kjeld optaget mellem Kirkens hellige Mænd.
Med stor Højtidelighed bleve hans Ben skrinlagte i Viborg Domkirke den 11. Juli 1189, der blev hans Helgendag. St. Kjeld nød ikke ringe Ry i Middelalderen, især i Jylland. Ved Domkirkens Nordside blev bygget et særligt Kapel til hans Ære; i dette hang i gyldne Kæder en udskaaret, halvanden Alen lang »Ark« med forgyldte Beslag (Fig. 257); Skrinet indeholdt den hellige Mands Ben og Aske. En Kilde i Krypten var opkaldt efter ham, og man holdt et stærkt besøgt Marked i Viborg paa hans Helgendag.
257. Beslag af forgyldt Bronze fra St. Kjelds Relikvieskrin i Viborg Domkirke (Skrinet brændte ved Kirkens Brand 1726).