Spring til indhold

Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/748

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
720 De første Danse.

drak i Spisesalen, berusede sig og »dansede Ringdanse«. Dette er vel det tidligste Vidnesbyrd, vi have, om at der blev danset i Danmark, og altsaa i Ringdanse, som vi kende dem fra de følgende Tider; man »gik« eller »traadte« Dansen ved hinandens Haand, og til denne Dans blev Visen sunget.

Eget for Folkevisen er dernæst Omkvædet. Det er uadskilleligt fra den, men danner omtrent en Modsætning til Teksten ved at indeholde det direkte Følelsesudbrud, som Viseteksten ikke vover sig til, og ved kun halvvejs at være rytmisk; det blev sunget af alle, medens Forsangerne som oftest alene sang selve Versene. Ogsaa Omkvædet er noget nyt og dets Herkomst ukendt. Man kan ganske vist stundom i islandsk Skjaldepoesi træffe genkommende Verslinier, hvori en almindelig Tanke udtales, men Viserne have næppe laant herfra, snarere har folkelig Poesi i Udlandet, i hvilken Udbrud af denne Art kan forekomme, paavirket baade Kvadet og Visen.

Hvor enkel i sin hele Fremtræden end Folkevisen er, særtegner den sig altsaa dog paa mange Maader. I øvrigt falder Folkevisernes fulde Blomstring i en senere Tidsalder end Valdemarernes.

Med det kirkelige Sprog var ogsaa en ny Skriftart kommen til Landet, den latinske Skrift med dens Majuskler, de store latinske Bogstaver, hvormed Indskrifter paa Ligstene og andensteds bleve skrevne (Figg.206,207), og Minuskier, der anvendtes i Bøger og Breve (Fig. 200, 203, 208). — Man kunde antage, at de gamle Runetegn vare ilde sete af Kirkens Mænd som Minder om hedensk Kultur. Hertil mærkes imidlertid intet. De kristne Konger benyttede — som vi have set — lejlighedsvis Runetegn paa Mønterne, medens disse dog bar mange kristelige Symboler, og Runerne anvendtes jævnlig ved Indskrifter paa Kirkernes Vægge, Døre eller Søjler, saavel som paa Døbefonter, kirkelige Kar eller Ligsten. Man vilde saaledes kristne Runerne eller tage dem i Brug som en hellig Lønskrift. Runestene ristedes ikke mere eller helt sjældent, saaledes blev en Runesten rejst ved Aasum Kirke i Skaane ved Tiden 1210; den bærer Indskriften: Krist, Mario sun, hiapi þem, ær kirku þesi gerþo [hjælpe dem, som gjorde denne Kirke] Absalon ærkibiskup ok Æsbiorn Muli.

Breve og Aktstykker synes aldrig at være blevne skrevne med Runer; den latinske Skrift er straks og almindelig bleven taget i Brug hertil. Imidlertid vedligeholdt der sig stadig en Interesse for de gamle Tegn som Minder om Fortiden, og Islændingen Olaf