Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/754

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
726 Filip August forskyder Ingeborg.

efter den nægtede Filip at ville beholde Ingeborg som Hustru og forlangte, at Sendebudene skulde føre hende hjem til Danmark. Heri vilde hverken Dronningen eller hendes Følge indvillige. Paa Filips Befaling nødsagedes dog Følget til at drage af Sted, kun en enkelt Hirdmand tillodes det at forblive hos hende. Filip vilde senere gerne ymte om, at han havde fundet legemlige Fejl hos Ingeborg; sandere var det, naar han udtalte, at han ligesom ved en paaført Trolddom havde faaet en uovervindelig Afsky for sin Brud. For at faa Ægteskabet hævet maatte imidlertid Filip finde andre Grunde, og han fik et falsk Stamtræ sat op, som skulde bevise, at der efter kanonisk Ret var et altfor nært Slægtskab mellem Ingeborg og Filips første Dronning Elisabet. En lydig og bestukket Forsamling af gejstlige og verdslige besvor Rigtigheden af Kongens Paastand, og Ærkebispen af Reims erklærede som Formand i Domstolen Ægteskabet for hævet. Den ulykkelige Prinsesse forstod ikke Fransk og vidste næppe, hvad der foregik. Da Dommen ved en Tolk blev forklaret for hende, raabte hun grædende: »Maia Francia! Maia Francia!« og føjede til: »Roma! Roma!« Nu kunde alene den Magt være hendes Hjælper, som stod over Kirker og Konger. Filip anviste hende et tarveligt Ophold som Lægsøster i et Kloster ved Douai.

Kong Knud gjorde straks Skridt til at paatale i Rom den Haan og Uret, som var bleven hans Søster til Del. Kansleren Anders Sunesøn og Abbed Vilhelm droge derned; den sidste havde udarbejdet et Stamtræ, der viste, hvor falsk den franske Konges Paastand om Slægtskabet var. Pave Cølestin blev da ogsaa bevæget til at tage sig af Ingeborgs Sag og sendte baade en Udsending og Breve til den franske Konge, men der var alligevel saa lidt Alvor og Kraft i Pavens Optræden, at Filip ingen Anledning fandt til at ænse hans Ord. Da de to Gejstlige kom til Frankrig, bleve de kastede i Fængsel af Hertugen af Burgund. Nu lagde vel gejstlige Venner sig imellem og skaffede dem fri, men enhver Henvendelse til Filip var frugtesløs. Desuden ægtede Kongen ikke længe efter Agnes, en Datter af Hertugen af Meran (Juni 1196), og hans Opførsel mod Ingeborg, som holdtes bevogtet snart paa eet Slot, snart paa et andet, var stadig lige hensynsløs.

I Pave Cølestin havde Ingeborg kun haft en lunken Talsmand, men hun skulde mærke, at en varmere Forkæmper paa den romerske Stol snarere vilde bringe hende i større Nød. Innocens III, der i Januar 1198 besteg Pavestolen, var en Efterfølger af St. Peter, der