Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/763

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
Absalon som Kirkefyrste. 735

smukt at se, hvordan hver enkelt Biskop var knyttet til ham ved Venskabsbaand. Men Absalon havde ogsaa været den tro Varetager af Kirkens Tarv, aldrig eftergivende, naar Spørgsmaalene om Kirkens Ret vare fremme. Hans Holdning under den skaanske Opstand, hans Understøttelse af de norske Gejstlige, der kæmpede med Kong Sverre, hans Stræben efter at knytte København fast til Roskilde-stolen — alt dette kan vel for os sentlevende staa som Forvarsler om, at der kunde opstaa en saadan usalig Kamp mellem Kirkemagt og Konge som den, der rejste sig nogle Menneskealdere senere. Der var Farer i Sigte, naar engang Kirkens Høvdinge ikke længer havde samme store Syn paa Statens Ret som Absalon, ikke heller vare ved Hjertets Baand knyttede som han til Kongen og hans Slægt.

For Kirkens Renhed havde Absalon ved sit afholdende Levned været et lysende Eksempel. Ved hver en Lejlighed formanede han de Gejstlige, høje og lave, til at leve kysk, men endnu var det vanskeligt at faa Budet om Præsternes ugifte Stand gennemført. Utrætteligt og med rund Haand havde Absalon sørget for Kirkers og Klostres værdige Udstyr, om end de Fordringer vare store, der stilledes til ham, saaledes fra Abbed Vilhelms Side, og kunde være ublu. Et dumt Munkesagn fra en sildig Tid, der skildrer Absalon som karrig og begærlig efter Gods, er kun Glemsel værd. Og naar Absalon, som havde vist, at han kunde nøjes med at sove under Telt og paa Skibsdæk, rejste stolte Kirkebygninger og ønskede dem smykkede med værdig Pragt, var det alene for Guds og Kirkens Ære, saaledes naar han lod Lundekirken udstyre med skønne Lysekroner, rungende Klokker og anden Pryd. Betegnende er det, at Absalon over sin ærkebiskoppelige Stol lod sætte et Krucifiks for at de, som under Bøjninger nærmede sig ham eller forlod ham, skulde synes snarere at vise Ærefrygt mod den Korsfæstede end at ære ham.

Den høje Krigerskikkelse var nu bøjet af Aarene. Træt sank han til Hvile, æret og velsignet af alle Danske.

Absalon blev jordfæstet i Sorø Kirkes Højkor foran Jomfru Marie Alter.

262. Ring fra Absalons Grav. 1/1.