Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/770

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
742 Dragomir, en Datter af Kong Ottokar.
De Fruer sidder i Højeloft,
de venter, deres Herrer skulde komme.
Hestene komme blodige hjem,
og Sadlerne, de var tomme.

Trods Nederlaget søgte Sverker halvtredje Aar senere paa ny at vinde sit tabte Land tilbage. Kampen stod ved Gestilren ikke fjernt fra den tidligere Slagplads, men atter fulgte Uheldet hans Hær, og han faldt 17. Juli 1210. Fra den Tid ophørte Fjendskabet mellem Danmark og Sverige, og Kong Erik Knudsen ægtede Kong Valdemars Søster Rikiza.

II.
Kong Valdemar ægter Dagmar, en Datter af Kongen af Bøhmen. Biskop Valdemar frigives af Fængslet; han vælges paa ny til Ærkebisp af Bremen. Kejser Otto søger Hjælp hos Kong Valdemar.

Kong Valdemar var ugift; hans eneste Broder var jo død uden Afkom, man maatte saaledes nære Frygt for, at den kongelige Mandslinie skulde uddø. Valdemar var 35 Aar gammel; det var paa Tide, at han tog sig en Hustru. Han havde ganske vist to uægte Sønner, nemlig Niels, den senere Greve af Halland, og Knud, der blev Hertug i Estland. Knud synes at have været en Søn af Esbern Snares svenske Hustru Helene; mulig var hun først efter Esberns Død traadt i Forhold til Valdemar. Imidlertid var den Tid forbi, da uægte Fødsel kunde skabe Adkomst til Tronen. Folket maatte kræve af sin ypperlige Konge, at han i Stedet for de løse Forbindelser smykkede sin Kongestilling og betryggede Landet ved at tage sig en Ægteviv af fyrstelig Herkomst. Vi veed ikke, hvem de Mellemmænd vare, der fandt Kong Valdemar den Hustru, som han hjemførte. Hun var en Datter af Kong Przemysl Ottokar I af Bøhmen, et Land, hvormed Danmark næsten aldrig havde staaet i Berøring; snarest maa man vel antage, at Valdemars tyske Frænder eller Venner have henledet hans Opmærksomhed paa Bruden. Thi Dragomir, som hendes bøhmiske Navn var, medens Margrete var hendes kirkelige, boede hos sin Moder Adela i Meissen. Kong Ottokar var paa Datidens Fyrsters letsindige Maade efter en Snes Aars Ægteskab bleven ked af sin Hustru og havde faaet Forbindelsen omstødt for at gifte sig med en ungarsk Prinsesse; den forstødte Adela havde i sin Nød med sine Børn søgt Tilflugt hos sin Broder Markgrev Diderik af Meissen, hvorfra hun med alle Midler, men forgæves, kæmpede for at tilbagevinde sin Stilling. Alvor synes der