Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/774

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
746 Valdemar vælges for anden Gang til Ærkebisp i Bremen.

skulle afgive Magien til Welferne i Hamburg drev da mange af de bremenske Gejstlige til at forene sig med det staufiske Parti, og Resultatet blev, at Biskop Valdemar for anden Gang valgtes til Ærkebisp i Bremen. Kong Filip bekræftede straks Valget, da han gerne saa en Fjende af Danmark saa nær ved dets Grænse.

I Rom, hvor der arbejdedes fra forskellige Sider paa at paavirke Paven, opsøgte en Deputation fra Bremen Bisp Valdemar og ligeledes Paven. Innocens havde allerede ønsket Bispen til Lykke, da Valdemar fremsatte Forlangende om paa ny at blive indsat som Biskop i Slesvig. Paven anede da Uraad og udsatte Afgørelsen. Samtidig ankom der Udsendinge fra Hamburgkirken, som udviklede dens Ret, endelig ogsaa Provst Peder fra Roskilde, hvem man rigtignok under Vejs havde frarøvet hans Legitimationsskrivelse; han protesterede mod Valget som et Brud paa den Ed, Valdemar havde svoret, og gav en Fremstilling af, hvilken Række af Forbrydelser Bispen formentlig havde begaaet.

Innocens kunde endnu ikke se, til hvilken Side Tungen paa Vægtskaalen pegede hen, og han tog sig atter Overvejelsestid. Da opgav den utaalmodige Valdemar sin ydmyge Laden, han flygtede hemmeligt fra Rom og naaede med Ilfart og ledsaget af Kong Filips Mænd til Bremen, hvor Borgerne modtog ham med Jubel (1208). Imidlertid havde han ved denne Adfærd krænket Innocens paa det føleligste. At en Mand som Valdemar havde gjort sig skyldig i Mened, Usædelighed og Forræderi, alt sligt kunde han tilgive ham, men ikke en saa haandgribelig Forsyndelse mod Lydighedspligten over for Paven. Han slyngede Bandstraalen mod det forstokkede Menneske, som ved en djævelsk Indskydelse var traadt i Judas' Spor; Bullen skulde læses i alle Tysklands og Frankrigs Kirker og Bremerne straks vælge sig en anden Bisp.

Biskop Valdemars Styrelsestid i Bremen staar som et mærkeligt Vidnesbyrd om Tysklands opløste Tilstand i dette Tidsrum. Her i Landet mellem Weser og Elben sad han i nogle Aar uafhængig som en trodsig Eneherre. Ingen vovede at offentliggøre Bandbullen, indtil den engang under Messen hemmelig blev lagt frem paa Alteret. Den danske Konge lod Kapitlet i Hamburg vælge et Overhoved, og efter at Domprovst Burkhard var valgt, lod Kongen ham tiltræde som Ærkebisp efter alle Formler og Regler.

Greverne af Schwerin havde paa den Tid fordrevet en Mand, der stod under Kong Valdemars Beskyttelse, fra hans Borg, og Valdemar lod derfor Grev Albert plyndre deres Lande. Snart kom