Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/781

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Gå til: navigering, søg
Denne side er ikke blevet korrekturlæst


Biskop Albert af Riga. 753

hun sin Ægtefælles Minde Ære, ligesom hun stod i godt Forhold til hans Søn og Sønnesøn, Kongerne Ludvig VIII og Ludvig IX. Fra sit Hjemland hørte hun gerne nyt og tog medfølende Del i dets Skæbne. Et i Frankrig bevaret Psalter, der er udstyret af en fransk Kunstner med Miniatyrer af en sjælden Finhed og Skønhed, har tilhørt Dronning Ingeborg; hun har i Kalenderen foran i Bogen ladet sin Faders og sin Moders Dødsdag optegne (Fig. 268). Ingeborg døde 1237.

IV.
Biskop Albert af Riga og Missionen i Livland. Kong Valdemars Togter til Estland og hans Erobring af Landet 1210. Anders Sunesøns sidste Leveaar og Død.

1 Slutningen af det 12te Aarhundrede vare de fjernere Østersølande, Landene mellem det kristne Rusland og det kristne Pommern, blevne besøgte af tyske Missionærer, der i Stilhed ogsaa forberedte en Kolonisation fra Tyskland; i stigende Grad fandt tillige tyske Handlende Vej derhen, og som for Aarhundreder tilbage maatte Gotland gøre Tjeneste som Mellemled mellem Østen og Vesten. Da Henrik Løve grundede Lübeck paa ny 1158, blev det netop stillet Byen til Opgave at fremme Handelen paa Østersølandene; vi høre allerede et Par Aar efter om en tysk Menighed i Visby. Fra Traves Munding gik Sejladsen langs de danske Øer, Skaane og Bleking til Vestkysten af Gotland og Visby, hvorfra man efter en Hvile og efter at have erfaret fornødent nyt om Forholdene i Øst styrede over til Øsel og ind mod Dünas Munding. Mænd fra de nordiske Riger havde her tidligere baade erobret Land og været paa Handelsfarter — Øen Holm i Düna var ved sit Navn et godt Vidnesbyrd derom — nu tog de Tyske fat paa de samme Opgaver. De havde deres store Støtte i den opblomstrende By, som var Udfartsstedet, og i den Iver, hvormed Ærkesædet i Bremen og Gejstligheden inden for Stiftet tog sig af denne Opgave. Allerede 1186 kunde Ærkebisp Hartvig af Bremen vie en Kannik fra Segeberg til Biskop for den i Livland vundne lille Menighed. Det var dog først den tredje livlandske Biskop, Ærkebisp Hartvigs Søstersøn Albert, der ret blev Grundlægger af den tyske Kolonisation af Livland.

Med utrættelig Kraft vidste Albert rundt om fra at skaffe sig Hjælpere til sit store Foretagende og Beskyttelse af alle Magthavere. Han havde opsøgt Kong Knud saavel som Absalon og Hertug Val-

Danm. Riges Hist. I 95