Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/784

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
756 Kong Valdemars Tog til Preussen 1210.

landet kunde foretages, og hvorfra Besiddelser kunde vindes og vogtes. Derfor skræmmes ogsaa de tyske Herrer i Livland, da Kong Valdemar senere hen besætter Øen, og da nogle Aar derefter Tyskerne have vundet Øsel, føle de sig sikre i Estland.

270. Kort over Livland og Estland (den danske Del af Estland, i Henhold til Overenskomsten i Stensby 1238. er skraveret).

I øvrigt gik Kong Valdemars næste Togt til andre Egne. Efter at pavelige Buller havde lyst de Danske i Fred for fremmedes Angreb, medens Korsfarten stod paa, sejlede Valdemar til Weichselmundingen, til Preussen og Samland (1210); vi veed om Resultaterne kun, at Mestwin, Hertug af Pomerellen, hyldede Danske-kongen.

Biskop Albert fik i øvrigt i sine Kampe med Esterne ogsaa Støtte af en af den danske Konges Lensmænd. Grev Albert af Orla-munde havde engang aflagt Ed paa at gøre Korstog til det hellige Land, men Paven tillod, at Eden maatte anses som opfyldt, naar han med 10 af sine Mænd foretog et Tog til Livland. Ved hans Ankomst (1217) toge de Tyske paa ny fat paa Kampen mod de