| Forleninger og Gaver til Kongens Slægtninge. | 787 |
Lande Nord for Elben — kalder Kongen sig alene »de Danskes og Venders Konge«; samtidig viser Modseglet et Skjold med de tre Løver, og det bærer Indskriften: »Valdemars, de Danskes Konges Skjoldemærke« (Fig. 277). Da Kong Valdemar, som alt sagt, ønskede, at Hertugstillingen skulde være et Slags Secundogenitur, overdrog han denne til Sønnen Abel (1232); fem Aar senere tiltraadte Abel Forleningen og ægtede derpaa Grev Adolfs Datter Mechtilde. Valdemars andre Sønner fik ligeledes Forleninger, saaledes Kristoffer Laaland og Falster, og den uægte Søn Knud Bleking; Kong Valdemar synes at have haft den Opfattelse, at Landsdele ved Rigets Ydersider egnede sig til at forlenes til Kongesønner; de maatte have Landets Forsvar til særlig Opgave. Endnu en Landsdel blev paa denne Maade overladt til et Medlem af Kongefamilien, idet Valdemar gav sin Sønnesøn Niels Nørrehalland som Erstatning for, at han ved Afstaaelsen af Schwerin havde bidraget til at udløse sin Farfader af Fangenskab (1241). Disse fire nordligste Herreder i Halland bleve overdragne ham med. fuld Ejendomsret.
Ogsaa til andre Medlemmer af Slægten overlod Kongen Jordegods og Len. Albert af Orlamünde var saaledes allerede 1229 bleven forlenet med Als og Kongens Gods dér paa Øen som Erstatning for sin tabte Stilling ved Elben. Flere kongelige Ejendomme synes endvidere at være blevne givne til Otto af Brunsvig til Dækning af de under Krigen lidte Tab.
Vi skulle nu nærmere betragte Samfundet i Danmark paa Valdemar Sejrs Tid, og vi begynde med at undersøge, af hvilke Bestanddele Folket bestod og i hvilken Grad det havde kløvet sig i Stænder.
Der fandtes endnu paa Valdemar Sejrs Tid Trælle i Danmark, men det er et Spørgsmaal, om der fandtes mange trælfødte. Det maa erindres, at Trældom kunde opstaa paa mange forskellige Maader, og at Vendertogene og andre Tog til Østersøen bragte hærtagne Fjender i en Stilling til deres Herrer, som næppe kunde betegnes anderledes end som Trældom. Men dernæst behandledes
