| Anders Sunesøns Hexaémeron. | 807 |
Det er ogsaa kun de tre første af Digtets tolv Bøger, som omhandle Skabelsen, Resten er en Dogmelære, som gennemgaar en stor Del af Teologiens Sætninger, saaledes om Uskyld, Syndefald og Forsoning, om Kardinaldyder og teologiske Dyder, om Kristi Kødbliven og hans to Naturer, om Opstandelse og Dom. Det var Anders Sunesøns Tanke, at Verseformen skulde gøre det lettere for Læseren at tilegne sig den videnskabelige Teologi, der ved sin store Formalisme, sin allegoriske og mystiske Bibelfortolkning ingenlunde var nemt tilgængelig; ligeledes ønskede han ved at omsætte den hellige Skrifts Indhold i Rytmer at drage en Del af de unge til sig, der for det bløde Versemaals Skyld søgte til den klassiske Oldtids farlige Digte. Og Anders var unægtelig en lærd Mand paa dette Omraade. Han havde gransket Skrifter af de største Lærere i den skolastiske Filosofi. Hans omfattende Digt, der rummer 8040 Verslinier, viser, at han mest havde ladet sig vejlede af den berømte Pariserlærer Italieneren Petrus Lombardus, hvis Værk Libri sententiarum gennem hele Middelalderen var et Hovedgrundlag for al teologisk Undervisning. Men hos Petrus afspejle sig atter flere Retninger af Datidens Teologi. Uden ret at tage selvstændigt Stade var Petrus paavirket af Abælards dialektiske Bestræbelse for at lade Troen hvile paa Tanken, men især af Bernhard af Clairvaux's Kamp mod et saadant Forstandsherredømme og hans Forsvar for den religiøse Følelses Betydning. Ogsaa den mystiske Retning i Teologien, som findes hos Hugo af St. Viktor, havde paavirket Petrus; hos Anders mærkes nogle Gange Paavirkninger af denne Teolog. Anders havde personlig haft nogle af Datidens berømteste lærde til Lærere; deres og andre Teologers Skrifter kendte han desuden gennem sin rige Bogsamling, om hvis Indhold vi faa Oplysning af en Optegnelse i Dødebogen fra Lund (S. 542), idet Anders skænkede den ved sit Testamente til Lunds Domkirke. Nogen selvstændig Tænker var Anders ikke, han har omsat i gode, ofte træffende Vers den tunge og spidsfindige Lærdom, han fandt for sig; men Frugten er kun blevet et lærd Forstandsdigt. — Anders er ogsaa Forfatter af to latinske Salmer til Jomfru Maries Ære, og i dem taler han inderligt i yndefulde Rytmer; de vandt Indgang ogsaa i Udlandets Kirke.
Vi have gennem Anders Sunesøns Værk faaet lidt Indblik i, hvad der læstes af lærd Teologi her i Landet. Men hvis man vilde spørge om, hvor dybe Rødder den kristne Tro havde slaaet i det hele Folks Livsopfattelse, og om hvorledes Troen gav sig Udtryk under den daglige Gerning, bliver Besvarelsen langt vanskeligere;
