808 | Kirken og Menigheden. |
der foreligger saa faa Vidnesbyrd derom og især saa faa Udtalelser fra det læge Folks egen Mund. Det ærkebispelige Kirkespir knejsede jo højt til Himmels, ved Bispesæder og enkelte andre Hovedkirker fandtes større Samfund af Klærke, hvorfra der gennem Prædiken, Undervisning og anden Vejledning kunde brede sig en fyldigere Paavirkning paa Folket I alle Landskaber var Sogneinddelingen nu tilendebragt, omtrent saaledes som den har bestaaet igennem Tiderne; hvert Sogn havde sin særlige Præst, dog kunde undtagelsesvis to Nabosogne have fælles Præst. Fra de mange Klostre udstraalede ogsaa meget religiøst Liv, ligesom de kaldte til at øve Barmhjertighedsgerninger.
Til hver enkelt traadte Kirken under alle hans Livs Vilkaar i nøjeste Forhold. Naar Barnet tre Gange var bleven neddyppet i Døbefonten eller dog overgydt med Daabsvandet, blev det herved ikke alene optaget i Kirken, men Borger i Samfundet; saaledes kunde kun en døbt arve (S. 359). Barnet skulde ordentligvis have baade en Gudfader og en Gudmoder, der skulde indestaa for, at det lærte Trosbekendelsen, Fadervor og Ave Maria paa Latin og paa Dansk, og Præsten havde Tilsyn med, at dette Bud overholdtes. Efter at Barnet var blevet syv Aar gammelt, kunde det stedes til Skriftemaal, og naar Bispen kom paa sin Visitats, ledte Fadderen det frem foran ham, og efter at dets kristne Kundskaber vare prøvede, tegnede Bispen med den hellige Olie Korsets Tegn paa dets Pande, om hvilken derpaa et Bind blev bundet, som Barnet bar i tre Dage. Den unge kristne var nu fermet (konfirmeret). Ægteskabet stiftedes ved Parternes Overenskomst og paa anden rent borgerlig Maade, det kunde være gyldigt uden Kirkens Mellemkomst, men fra moralsk Standpunkt var det forkasteligt, at ikke Kirken indviede Ægteskabet. Brud og Brudgom mødte derfor sædvanlig foran Kirkedøren, hvor Præsten velsignede Trolovelsesringen; derpaa deltog Brudeparret i Messen. Ved den første Kirkegang, efter at et Barn var født, blev Moderen indledet ved Kirkedøren med Præstens Velsignelse; med et brændende Lys i Haanden traadte hun derefter ind i Kirken.
Ung og gammel, Mand og Kvinde skulde flittigt søge til Kirken, og de skulde skrifte deres Synder for Præsten; Skriftemaalet var et af Kirkens største Virkemidler. Angergivne skulde de kristne søge Guds Naade, bekende deres Synder og prøves i Kristendomslæren; Præsten kunde paalægge dem en Bod af Faste eller anden Pønitense, og han tilsagde dem Syndsforladelse. Mindst een Gang om