Spring til indhold

Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/856

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
826 Kongens højeste Embedsmænd.

faste Stab af øverste Hjælpere. Den gamle Stilling som Jarl fandtes vel endnu i det 12te Aarhundrede, men maatte vige for Embeder af mere europæisk Karakter. Det er allerede fortalt, hvordan Kanslerstillingen opkom (S. 684); det var et af de først opstaaede af de nye Embeder. Marsken, som forekommer første Gang paa Valdemar II's Tid, havde sikkert allerede da Opsyn saavel med Kongens Stalde som med Hirdtroppen og vel i det hele med Landets Krigsvæsen. Samtidig forsvinde de som Stallere benævnte Embedsmænd, der tidligere havde haft i alt Fald en Del af de samme Hverv under sig. Ogsaa Drosten (tysk truchsesz, norsk dróttseti) synes først paa Kong Valdemar Sejrs Tid at have faaet den betydelige Stilling, som han senere indtog. Efter oprindelig at have været den Embedsmand ved Hirden, som havde Hofholdningen under sig, har han overtaget Ledelsen af selve Rigets Finans- og Regnskabsvæsen. Et Tilsyn med Skatteopkrævningen og med andre Oppebørsler var endvidere betroet Camerarier, vi vide dog ikke, hvilke særlige Forretninger der vare henlagte under dem. Endelig havde Kongen en egen højtstaaende Embedsmand i Skaane, Gældkæren, der besad stor Myndighed. Sandsynligvis har Lunds Egenskab af Ærkesæde, Landskabets og Befolkningens Ejendommelighed, Nærheden af den svenske Grænse samt Røret paa de stærkt besøgte skaanske Fiskemarkeder været Anledningen til, at der opstod en saadan særlig Stilling i dette Landskab.

XI.
En Rejse gennem Danmarks Provinser. Strandfriserne. Hedeby og Ribe. Landsbyernes Udseende og Driften I Fællesskab. Møller og Skove. Hesteavl. Sildefangsten I Øresund og Høstmarkedet ved Skanør.

Vi ville forsøge paa at fremdrage endnu en Del spredte Træk fra Valdemarstiden og særlig saadanne, hvori dens Ejendommelighed og dens Forskellighed fra vor Tid afspejler sig; derved ville ogsaa nogle Enkeltheder blive berørte, der belyse, hvorledes det daglige Liv udvortes udfoldede sig. Maaske vil det bedst kunne ske, dersom vi tænke os paa en Rejse ved Sommertidens Slutning gennem Danmarks forskellige Provinser.

Den, som ad Landevejen over Rensborgøen naaede op i de endnu noget spredt bebyggede Landskaber nærmest Nord for Ejderen og derpaa gennem Danevirkes Kalegat (S. 635) drog til Hedeby, vilde her træffe Vogne, som fra Strandegnene i Vest bragte tunge