| Et Cistercienserklosters Virksomhed. | 837 |
af stilfærdige og tavse Høstmænd; de hilse paa os uden at ytre et Ord, og spørge vi dem om mere end, hvor Vejen gaar, sige de os, at al Tale er dem forbudt. Halvvejs synes de at være Munke, men de ere skæggede, og de bære lavere Hætte og kortere Kutte end den ene graakuttede Cisterciensermunk, som findes blandt dem. Han har Tilsyn med dem, ligesom han passer, at Bønnen bliver læst, naar Klosterklokken giver en Tid til Kende, i disse Høstdage er det ham dog undtagelsesvis tilladt selv at deltage i Arbejdet.
Høstmændene ere Lægbrødre fra Sorø Kloster.
Idet vi nærme os selve Klosteret, ville vi af dets talrige Bygninger faa et Indtryk af, hvor mangfoldige de Formaal vare, som et saadant Cistercienser-kloster tjente og som Nutidens Samfund har fordelt paa helt andre Hænder, til Lægmænd og til verdslig Myndighed af al Art. Den rummelige og høje Kirke med det lille Klokkespir — et Taarn tillod Klosterreglerne jo ikke — samt dens Sakristi, Skatkammer og Kapitelsal var ved Omgangen (Svalen) forbundet med Munkeboligen; i denne fandtes den fælles Sovesal for Munkene og en anden for Lægbrødrene, paa lignende Maade en dobbelt Sygesal, en større og en mindre Gæstesal, Bageri, Bryggers, Fadebur, Klædekammer, Kældermesterens Stue, Hestestald, Smedie, Havehuse,
290. Den øverste Del af en Abbedstav af udskaaret Elfenben fra Løgum Kloster (fra første Halvdel af det 13de Aarhundrede).½.
