Spring til indhold

Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/869

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
Hestmarkedet ved Skanør. 839

skildrer det som noget nylig opkommet: »De Danske have Rigdom af al Art i Overflod paa Grund af det Fiskeri, som hvert Aar øves i Skaane og til hvilket Købmænd fra alle omboende Folk strømme sammen; de bringe Guld og Sølv og andre Kostbarheder for at købe Sild, som de Danske ved Guds Miskundhed faa for intet«.

Noget nyt var det dog, at Markedet havde faaet saa overordentlig et Omfang. Der har allerede i ældre Tider været Efteraarsmarkeder ved Kysterne af Øresund, men først paa Knuds og Valdemar Sejrs Tid havde disse faaet et bestemt Midtpunkt i Skanør, og først da er Markedet blevet besøgt af Handelsmænd fra nordiske og nordtyske Egne som ingen Sinde før; det er jo saaledes ret betegnende, at Knud og Valdemar fuldstændig havde Lübeck i deres Vold, efter at de ved Markedet 1201 havde beslaglagt Byens Skibe og fængslet dens Købmænd (S. 730). En Række forskellige Forhold bar her været medvirkende. Ved de nordtyske Kyster og især ved Østersøen vare vigtige Købstæder blevne grundede og ældre Byer havde taget et stort Opsving, saa at der havde udviklet sig et Handelsrøre, som hidtil havde været ukendt. Haand i Haand dermed var der foregaaet en Opdyrkning og Bebyggelse af Østersølandene, saa at her fandtes en stor Befolkning, der kunde forbruge Mængder af et saa sundt og billigt Næringsmiddel, som Silden var. Paa en Tid, da Kornavlen endnu var saa ringe, havde Silden en Værdi som »det daglige Brød«, hvorom vi nu vanskelig kunne gøre os Forestilling. Endvidere bar man sikkert paa dette Tidspunkt lært at behandle Silden paa en bedre Maade; man bar vidst at vrage mellem, hvad der fangedes, man har kunnet hidskaffe større Mængder af Salt og især af Salt af en saadan Godhed, at det var vel egnet for Nedsaltningen. Endvidere er det almindelige Samlingssted bleven benyttet til Udveksling af Varer af al Art og til et saadant Købmandsstævne, at der i Nordeuropa ikke fandtes dets Lige.

Det er først i Slutningen af August, at Silden optræder i større Mængde i Sundet; selv om der kan fanges Sild forinden, brænder Solen desuden for stærkt til, at der kan komme en god og holdbar Vare af den Fisk, som da fanges og saltes. Først den i September fiskede Sild har den rette Anseelse, og den egentlige Fangsttid, for hvilken en særlig Helg og Fred gjaldt, var derfor fra Vor Frue Dag i Høst (8de September, hvad der vil svare til 1ste September i Nutidens Gregorianske Kalender) til Alle Helgens Dag (1ste November).

I Høstfiskeriet deltog alle, som vilde tage fat; fra Landsbyerne