Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/95

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

77

Jutæ, Eutii.

jydske og nordengelske Dialekter, men næsten alle disse Ligheder har det frisiske Sprog ligeledes tilfælles med Engelsk. Omvendt skiller Engelsk sig netop i betydningsfulde Punkter fra Jydsk.

Som det tredje Erobrerfolk nævner Beda Jyder, Jutæ. De toge foruden Kent en Del af Wessex og Øen Wight uden for denne Kyst i Besiddelse; Befolkningen i de sidste Landsdele kaldtes endnu paa Bedas Tid Jutæ. Hvis nu virkelig disse Folk, saaledes som den ærværdige Forfatter tror, ere komne fra det danske Jylland, maa i hine engelske Landskaber Sproget tidligt have forandret sig, idet det allerede i den ældste Tid viser sig som rent tysk. Der fandtes imidlertid i hine fjerne Tider paa Fastlandets Nordsøkyst et Folk, som hed Eutii, det betegnes i et gammelt angelsachsisk Digt som Ýtas, og Digteren Venantius Fortunatus, der besynger Frankerkongen Chilperic († 584), nævner som Folkeslag, der skælve for hans Vrede: »Danus, Euthio, Saxo, Britannus«. Det ligger derfor langt nærmere at tro, at det er disse tyske »Yter«, som have deltaget i den berømte Erobring. Et Vink om, fra hvilke Egne Britternes Betvingere kom, giver ogsaa den græske Historiker Prokop, som skrev o. 550 og er den ældste Forfatter, der omtaler germanske Folk i England, idet han betegner dem som Angler og Friser.

Det vil saaledes ses, at intet af de erobrende Folk er kommet fra de Omraader, som fra gammel Tid tilhørte de Danske, og at vi meget vel kende disse Folk i deres tidligere Hjemstavn. I Danmark boede desuden dengang ingen Tyske; det Sprog, som møder os allerede fra de ældste Runeindskrifter, er ikke Tysk, men Dansk. Det er ogsaa ret urimeligt at tænke sig, at Landskabet Angel, der er lidt større end Falster, skulde have frembragt det store Folk, der bosatte sig i England, og der haves ikke nogen Efterretning om, at »Angel« tidligere skulde have betegnet et større Omraade. Hverken Angel eller dets Beboere nævnes i det angelsachsiske Beovulfkvad, der dog omtaler nordiske Folk og Forhold. Saxo Grammaticus anfører Beda som Hjemmelsmand for, at Englands Indbyggere skulle stamme fra det danske Angel, men han omtaler ellers ikke dette Landskab, der i det hele sjældent bliver nævnt i Middelalderen og afgjort ikke spiller nogen Rolle. I Kong Valdemars Jordebog anføres det slet ikke, og Angel har hverken givet noget Syssel eller noget Herred Navn. Dets Beboere hed endvidere, som det synes, slet ikke Angler, men Angelboer. Landskabets Navn stammer i øvrigt vistnok fra Sliens mærkelig lange og snævre Løb — det oldnordiske Angr betyder en snæver Dal, Fjord, Bugt —