80
Hertug Lupus af Champagne kæmper mod de Danske.
Fjendskab vi fristed
haardt med Huger,
da Hygelak Flaaden
i Leding førte
mod Frisers Lande;
dér ham Hetvarer
i Dysten døded.
Let de maged
ved Overmagten,
at Brynje-Helten
bløde maatte,
falde i Flokken,
ej mer til Kæmper
Kamp-Løn række.
Aldrig siden
af Merovingen
Mildhed vi mødte.
Saaledes synes dette Søtog, der voldte en berømt dansk Konges Fald, at have været en vidt kendt Begivenhed, som mindedes med Stolthed og med Sorg i Landene ved Nordsøens sydlige og østlige Kyster.
Halvhundred Aar senere bleve de Danske paa ny lokkede til et Angreb paa de samme Strande. Denne Gang havde de forbundet sig med Sachserne og faldt ind i Vestfrisland i Nærheden af Floden Bordaa (Bordau, o.565). To frankiske Hære droge imidlertid Fjenderne i Møde og drev dem tilbage til Floden Loubach eller Louwers paa Grænsen af Groningen (se Kortet S. 76). Vi kende kun Kampen af et Digt, som den italienske Digter Venantius Fortunatus skrev og hvori han lovpriser Hertug Lupus (Ulf) af Champagne, der havde ført den ene Hærdeling:
Hvad Din Kækhed formaar, skærmet af Himlens Naade,
kundgør den hastige Sejr over Sachsers og Daners Folk.
Dér hvor i bugtende Løb Bordaustrømmen sig gyder,
blødte Fjendernes Flok, da Din Hob Du førte i Strid.
Dig var som Høvding betroet Hærskarens halve Fylking,
og med Skel fanger Sejr hver, som lystrer Dit Bud!
Tung af jernspundne Dragt Du stod i Dysten ukuet,
skinnende skuedes Du gennem Støvets hvirvlende Sky.
Djærvt den flyende Hob i Kamp Du forfulgte,
til med sit glasklare Vand Louwers dem spærrede Vej.
Fejge Flygtninge her Strømmen en Grav bereded,
for en sejrrig Helt føre selv Floderne Krig.
Fra Vest vende vi nu Blikket mod Øst, stadig for at se, om det store Folkerøre bredte sine Bølger ud over de danske Lande.
Hos den græske Forfatter Prokop (der skrev o. 550) er der bevaret en højst ejendommelig Beretning om en af de mærkeligste
