Spring til indhold

Side:Danske Folkeæventyr ved Svend Grundtvig.djvu/170

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

154


taarnet i Nabosognet? Den er saa stor, saa dens Vinger skjuler over hele Byen.« — »Aa Løgn og Sludder!« sagde Folkene, »vil du se, du skrupper af med dig!« Og de jog ham paa Porten baade med Hug og med onde Ord.

Lidt efter kom saa den anden Gavtyv listende ind i Gaarden. »Har du vel hørt eller set noget til den skrækkelig store Fugl, som skulde have sat sig paa Kirketaarnet i Byen her næst ved?«  sagde de, »det var her en Skjælm og vilde bilde os ind.« — »Nej,« sagde Gavtyven, »det har jeg vel ikke; men det maa jeg tro; for da jeg nys kom forbi Kirken, saa saa' jeg en svær Hoben Mennesker forsamlede paa Kirkegaarden; de var i Færd med at løfte et skrækkelig stort Æg op fra Jorden med Læssetræer og Jærnstænger. Det fyldte den halve Kirkegaard, og de vilde se at faa det væltet ud over Kirkegaardsdiget.«