169
han dog tage ti Mil i to Skridt.« Men det vilde ingen af dem nøjes med: enhver af dem vilde have begge Tøflerne. »Ja, saa véd jeg ikke bedre, end at I kappes om det,« sagde Ungersvenden; »ser I den Graasten hist henne? den, som kommer først der hen og tilbage, kan tage begge Tøflerne, — hvis han saa finder dem,« sagde han til sig selv. Det gik de ind paa, og de stak i Rend, saa Støvet stod om Ørene paa dem. »Det var da et Par dumme Djævle!« sagde Ungersvenden, saa stak han sine Fødder i Tøflerne, og med det samme var han mange Mile borte. De to Smaadjævle fandt ingen Tøfler, da de kom igjen; saa havde de ikke mere at djævles om den Gang.
Ungersvenden gik nu rask til hele den Dag, ti Mil i hvert Skridt, det kunde blive til noget; og hen ad Aften kom han til
