33
god Madpose med af sin Moder og en fuld Pung af sin Fader, og han gav sig da paa Rejsen.
Paa Vejen møder han en gammel Kone, som kom trækkende med en lille Slæde. Hun bad ham om en Bid Mad og en lille Skilling. Men Peder sagde, han havde ikke mere end til sig selv, han var paa en lang Rejse: »Det bliver nok en daarlig Rejse,« sagde Konen. Men Peder lod hende snakke, og han kom til Kongens Gaard og meldte sig; han vilde faa Prinsessen til at le. Da han kom ind for Kongen og Kongedatteren, saa prøvede han jo sine Kunster. Han kunde synge alle de grinagtigste Viser, der var til. Det var det, han stolede paa, og han sang nu den ene efter den anden; men det hjalp ikke det allerbitterste: der var ikke et Smil at se paa Prinsessens Ansigt. Saa blev han da dyppet i Tjære og rullet i Fjer og jaget ud af Kongens Gaard. — Det kostede hans Moder en hel Fjerding Smør, før hun fik al den Tjære af ham igjen.
Men hvad der var slaaet fejl for Peder, kunde jo nok slaa til for Povel, og han vilde da ogsaa hen at prøve sin Kunst og sin Lykke. Han fik ogsaa en god Madpose af sin Moder og en fuld Pung af sin Fader og gav sig paa Vej. Han mødte ogsaa den gamle Kone med Slæden, som bad ham om en Bid Mad og en lille Skilling. Men han kunde heller ikke undvære noget; og hun lovede ham kun en daarlig Rejse. — Da Povel kom ind for Kongen og Prinsessen, saa prøvede han jo sin Kunst, det var med alle de grinagtigste Historier, der var til, og som han havde faaet saa mange andre til at le ad. Dem fortalte han nu, og han lo selv ad dem, og Kongen lo med; men Prinsessen kom ikke videre end til at gabe. Saa fik han samme Konfekt, som Peder havde faaet, og han kom da hjem i samme ynkelige Maade.
