246
1542
4 Septbr. Thomes Skredder, Borger i Kallundborgh, fik Brev til sig og sine Arvinger til evig Tid paa den Gaard, Hus, Jord og Grund i Kallundborg, som han nu ibor, liggende mellem Niels Smedts Gaard og Jørgen Byseskytters Gaard og hørende til Hellig Legems Alter dèr smstds., dog at de skulle bygge samme Grund med god Kjøbstadsbygning og holde den velbygt samt aarlig give deraf til forskr. Alter eller til hvilken anden Gudstjeneste, som kgl. Maj. forordner det til, den sædvanlige Jordskyld og Afgift, Halvparten til Paaske og den anden Halvpart til S. Michels Dag. Dersom de findes forsømmelige heri, og Afgiften ikke udgives til gode Rede, skulle de dermed have forbrudt dette Brev. Cum inhib. sol. Samme Datum og Rel. IV, 184 b.
19 Septbr. Anders Jyrgen i Saxkiøping fik Brev ad gratiam paa hvad Rente og Ret, som ligger til den Bro norden for Saxkiøping, som hans Fader tilforn havde i Værge, mod at holde Broen vel færdig og ikke besvære nogen med ydermere Told, end der plejer og bør gives dèr. Cum inhib. sol. Nykiøping, Tirsd. post crucis exaltat. Johan Fris, Kansler. IV, 104 b. 116 28 Septbr. G. a. v., at S. Michels Aften her i vor Kjøbstad Stege, nærværende nogle vore elsk. Danmarcks Riges Raad, var skikket for os vore Undersaatter, Borgemestre og Raadmænd paa menige Borgeres Vegne her i forskr. Stege paa den ene, og menige Bønder og Almues Fuldmægtige over alt Møens Land paa den anden Side om Sejlads til Tydskeland og anden Kjøbmandskab, som Kjøbstadmænd beklage sig over, at Bønderne bruge med Alen og Vægt, Borgerne til Hinder og Forprang og imod deres Privilegier. Da lagde Borgerne i Rette for os et Kong Hansis aabne beseglede Domsbrev, udgivet i Kiøbnehafn Aar 1486, indeholdende, at de paa baade Sider havde været i Rette for ham om samme Trætte, og dem da blev dømt imellem, at Kjøbstadmænd efter gammel Sædvane skulle bruge deres rette forthaa och aaredreft“, saa langt som den rækker i Mark og Skove, dog paa ingen Mands Enemærke, uden de kunne have det med Vilje, og Bønderne maa sejle til Tydskeland med deres rette hjemmefødte Gods og igjen kjøbe, hvad de have behov til deres egen Nytte og Gavn, og ej gjøre Forprang enten med Skjæppe, Alen eller Vægt, som samme
