248
1542
varer, som nu staaer emellom keiserlige Mat., the burgundiske och emellom os, ville holde os och theris egne federne righe til thieniste saadanne rustinge med svenne, folck, heste, harnisk och anden rustning, efther som vi thennom nu udi siste munstringe, som ere holdne ndi alle lande ofver alt riget, hafve ladet taxere och opthegne for, tha hafve vi ther emod for os och vore arfvinge, eftherkommere, koninger udi Danmarck, egien lofvet och tilsagt och nu med thette vort obne bref lofve och tilsige forme vore elsk. raad, addel och ridderskabbit ofver alt riget besiddendis, at saadan usedvonlig røstningh, som the nu indrompt och vedthaget hafve, skal icke lenger vere, end som samme feigde och ufred staar emellom forne keyserlige Mat., the burgundiske och os, och cy vi eller vore arfvinge, eftherkommere, koninger udi Danmarck, ville eller skulle (naar vi ere komne med forne keyserlige Mat. och the burgundiske til fred och enighed) threnge och besvere forne raad, addel eller riderskab i forne lande med ydermiere rystninge eller thieniste at giøre eller holle, end som the udi hogborne førstis gamble koning Christians, vor kiere oldefaders, och thisligeste udi koning Hansis, vor kiere faderbroders, thid giort och holdit hafve. Til ydermiere vindisbyrd hafve vi ladet henge vort secret neden for thette vort obne bref. Gifvet paa vort slot Kiøpnehafn, søndagen nest efther S. Morthens dag. IV, 491 ¹).
12 Novbr. G. a. v., at efterdi denne Brevviser, Anders Nielsen i Thoruf, Herredsfoged i Rindts Herred, nu har været her hos os og bevist med Segl og Brev, at han i næste forledne Fejde ej var i Flok eller Følge eller i nogen Raad eller Daad med de oprørske Bønder i Nørjutland, som vare tilfaldne Skipper Klemend, Thommes Riber og deres Tilhængere og opsatte dem imod os og deres eget fædrene Rige, men var vore elsk. Raader og Befalingsmænd, som vi da havde liggende i Randers, paa vore Vegne villig og tilneigede“, i hvad Maade de tilsagde ham, da have vi af synderlig Gunst undt, at forskr. Anders Nielsen og hans Arvinger skulle nyde det Bondegods, som han da havde, saa frit og for saadan Landgilde og Tynge, som han havde det, før Fejden begyndtes. Thi forbyde vi osv. Kiøpnehafn Slot, Sønd. efter S. Martini ep. Dag, under vort Signet. Dns. rex manu propria subscripsit. IV, 367 b. 20 Niels Michelsen i Birck fik et lignende Brev paa sit og Hustrus Bondegods, efterdi han har bevist, at han ikke har været hos Skipper Klemend eller Thommes Riber, men givet sig fra sin Hustru og Børn og til vort Krigsfolk i Randers og 1) Krag, Christian III.s Hist. II, 131-32, hvor Brevet er dateret: Sønd. efter S. Matheus Dag, : 24 Septbr.
