15 1536 Danmarcks Riges Raads Vilje og Samtykke har solgt, skjødet og afhændet ham efterskr. Gaarde og Gods, som hidtil have ligget til Riper Biskopsstift og nu med D. Riges Raads og menige Adels Bevilling og Samtykke er lagt under Kronen, som er to Gaarde i Bunstrup, en i Jerdrup og en i Lerskovg¹), ligeledes efterskr. Gods, som er en vor og Kronens Gaard i Vestre Vanderup, som Peder Michelsen ibor (1 Ørtug Rug, 4, Skp. Havre qverst“ og 9 Skill. danske), en anden i Øster Vandrup, som Anders Matsen ibor, med sin „boel“ (2 Td. Smør), en tredje i Nackebøll, som Jens Jørgensen ibor (3 Mk. danske), dertil den Otting Jord, som ligger i Skaathborgs Len, og skal forskr. Vulfgang von Uthenhof dertil bruge alt Fiskeriet i Bunstrup Sø, som kgl. Maj.s Lensmand paa Koldinghus plejer at bruge, dertil en Otting Jord, som Niels Lavritsen i Skandrup nu har, som var Bondegods og nu er svoret under Kronen, og en Otting Jord paa Bundstrup Mark, som skylder 1 Ørtug Rug og 5 Skp. Havre og Jens Ifversen i Bundstrup nu har i Værge, alt at nyde til fri Ejendom, og kjender kgl. Maj. sig og Kronen derfor at have oppebaaret af ham Penge og fuld Værd. Fravindes der ham noget af forskr. Gods for Brøst ved kgl. Maj.s Hjemmel med Kirkelov eller Landslov, forpligter Kongen, sig til at vederlægge ham det inden 6 Uger derefter. Thi forbyde Til ydermere Vidnesbyrd har kgl. Maj. med hans Naades elsk. D. Riges Raad ladet deres Indsegl og Signeter hænge nedenfor dette aabne Brev. Kiøpnehafns Slot, Tirsd. efter Alle Guds Helgens Dag. IV, 273. vi osv.
10 Novbr. Mienige Threlleborgers indbygger finge ko. Matis beskiermelse bref thil thennom, thieris høstruer, børn och by i generali forma. Sameledis finge the udi samme bref udaf ko. Matis speciali gratia, at the och thieris by skulle her efther blifve liggendis til ko. Matis fadebur, til saa lenge ko. Mat. ther om anderledis tilsigendis vorder. Cum inhib. sol. Datum Hafnie, in profest[o] divi Martini ep. Dns. rex per se. IV, 204.
— Biørn Skutthe fik Ejendomsbrev pro servitio facto et faciendo paa en Kronens Skattegaard i Aansal, som tilhørte Morten Rafven og han forbrød, fordi han gav sig ind til Rigets Fjende, Marcus Meyer pa a Vardbierg Slot; dog skal han deraf give den sædvanlige aarlige Landgilde og Afgift til Vardbierg 1) Nærmere se S. 21 (hvor der for Lerskovg læses Lerholdt).
