406
1549
Sogn, Tyrryl Herred), som Søfren Michelssen paabor (1 Fj. Smør, 2 Mk. danske med andre Bede). Derimod har han udlagt os og Kronen efterskr. Gods i Synder Jutland: en Gaard i Binderup (Bierthe Sogn, Tystrup Herred), som Per Clemenssen paabor (3 Ørtug Korn, 2 Mk. og 12 Sk. lübsk), én i Mengh (Aller Sogn, samme Herred), som Søfren Lavritssen paabor (5 Mk. lübsch), en i Anslet By (samme Sogn og Herred), som Hans Povelssen paabor (3 Mk. lybsch), én smstds., som Knud Matsen paabor (32 Mk. lybsch med andre Bede), efter det Gjenbrev, han har givet os derpaa. Thi bepligte vi os osv. Kollinghus, Ugen imellem Sønd. invocavit og reminiscere. V, 82 b.
11 Marts. Vi Chr. g. a. v., at efterdi det er berettet for os, hvorledes der er en ringe Tilliggelse til Søebye Kirke i Aassum Herred (Fyen) og der kun er én By til samme Sogn, hvorfor Kirken er forfalden, og heller ikke Præsten kan faa sit tilbørlige Underhold, have vi tilladt, at os elsk. Axel Urne til Søegaard, vor Sekretær, herefter maa og skal høre samme Kirkes Regnskab og oppebære al vor og Kronens Part af Tienden af samme Sogn, at lade forvende til Kirkens Bygning og Præstens Underhold. Ligeledes skal han have godt Tilsyn med, at Folket sker Redsel og Tjeneste, baade inden Kirken og uden, af deres Sognepræst efter vor Ordinans. Thi forbyde vi osv. Kolling, Mand. efter Sønd. invocavit, under vort Signet. V, 304. Jfr. 13 Marts.
12 Marts. By efogethen i Koling fick bref, at for then store uskickeligehedt, som findis her i Koling, nar nogen, som hafver forbrut syn hals oc blifver førd paa tinget at schulle dømmes, thaa udmæles ther til af the armeste oc uforstandigste borgere uti byen, som samme misdedere dømme skulle, tesligeste at byefogetten her sammesteds finder seg besverit, at nar nogre store sager enthen om børne arfve eller andre merckelige sager fore kommer, thaa besverris hand alene ther met at døme paa thennum, oc ey borgemesther oc raadt ville ther ofver vere at helpe then, som paa klagger, lovg oc ret, thaa hafver kon. Mat. bevelget oc sambtyckt, at nar nogre sager epther thenne dag fore kommer til tinget, som gielder nogen paa sit lif eller ære, tha schulle borgemester oc raad oc byefoget sielf personligen sidde dom oc ret paa tinget oc dømme paa samme sager, oc ther som nefven ther om schal upkrefves, thaa skulle the ther til udeske oc upkrefve af the rigeste oc fornemste oc forstandigste borgere, som bo her i byen. Icke schal heller byefogethen besverris epther thenne dag alene at dømme paa slige merckelige sager, men borgemester oc raad schulle i lige mode vere forpligthet met hannum
