79
1538
22 Januar. Vi Chr. g. a. v., at denne Brevviser, os elsk. regelbunden Mand Hr. Peder, Abbed i Emkloster, nu har været her hos os og berettet, at han besværes med Borgeleje og Hold ydermere, end Klostret kan taale, saa at Klostret derved er kommet meget til Agters, og har Brev og Privilegier af fremfarne Konger, at Klostret skal være fri for Borgelejeheste. Thi have vi af synderlig Gunst undt og omdraget forskr. Abbed Peder nu paa denne Tid at være kvit ved samme Borgelejeheste, som han nu holder, og skal han ikke besværes dermed mere, uden saa er, at vi have det behov for Rigets nødtørftig Aarsags Skyld og ikke andensteds have Raad til vore Borgelejer; da skal han paa nogen Tid holde og gjøre af sin Formue. Kiøpnehafn Slot, Onsd. efter S. Antonii Dag, under vort Signet. IV, 298.
23 Januar. Bynder och mienige almue udi Thiereby, Kamstrop och Skalstrup i Frue sogen i Roskild finge bref, at the her efther mue nyde och beholde forne vor Frue kiercke for thieris rette sogne kiercke. Thisligeste skulle the bynder udi Darup, Hatstrop och Hode mølle, som tilforn vare til Alle helligen og S. Peders kiercke i Roskild, som nu nederlagt er, mue och skulle her efther vere och søge til forme vor Frue sogen, saa alle forne bønder skulle med forne vor Frue closter gestegaard och med the bønder, som ther paa closterens kieregaard er, [vere] tilsamen udi et sogen, och the borgere uden for closter kierckegaard boendis skulle søge sogen med the andre borgere i Roskild, hvor the heden beskicket blifver. Datum Hafnie, torsdagen post Anthonic. IV, 140.
29 Januar. Vi Chr. g. a. v., at os elsk. Rektor og Forstander for Universitetet i Kiøpnehafn har berettet for os, hvorledes at de Tjenere, som høre til Knarderup Kloster og vi nu have lagt til samme Universitet, idelig besværes med Ægt og andre adskillige Tynger, saa at de derfor ej ville kunne holde deres Gods ved Magt. Thi have vi nu af synderlig Gunst undt och tilladt, at forskr. Universitetets Tjenere herefter ej skulle besværes med Egt, Hold eller anden Tynge ydermere end Adelens Tjenere, uden saa sker, at vi nogen Tid have dem behov for nødtørftig Sags Skyld; da skulle vore Fogder og Embedsmænd i det Len, hvori Tjenerne ere besiddende, tilsige forskr. Rektor og Forstander, og denne skal selv lade tilsige deres Tjenere og fuldgjøre samme Befaling. Thi forbyde vi osv.
