JOHANNES V. JENSEN
tilgavns, at ikke en gang urettens historie kunde blive overleveret. Efter den strid faldt der en svær stilhed over Jylland.“
Dog er det mindre jydernes skjebne, der beskjæftiger Johs. V. Jensen i „Kongens fald“. Det er en hel tid, et bestemt vendepunkt i Danmarks udvikling, han har glædet sig ved at gjenoplive, en tid, hvor linjerne var enklere og sterkere, og hvor den episke kunst, der helst vil afstand, tillige finder et såre farverigt materiale. Det livsdrama af mangfoldig art, der er digtningens emne, spiller mellem ca. 1497, da digtningens helt, Mikkel Thøgersen, som ung student i beundrende afstand følger prins Christians natlige strejftog gjennem Kjøbenhavns „boder“ — og ca. 1546, da Mikkel, den gamle soldat, der gjør kong Christian II selskab i hans fængsel, dør fra sin høje herre.
Hver bog samler sig om nogle af de mest dramatiske og mest maleriske begivenheder i denne i periode. Og som beretningens mægtigste skikkelse rager han op, det største herskeremne, der i nyere tid har siddet på Danmarks trone, Christian II.
I første bog vandrer vi rundt i Kjøbenhavn ved år 1497, vi hører, hvilke løjer der behager prins Christian, vi iagttar livet i Kong Hans’ hær, landsknegtenes arbeide og fornøjelser, vi gjæster senere bønderne ved Limfjorden, ser dem i deres stue og ved deres gjerning, og vi er tilsidst med i det ulykkelige tog til Ditmarsken 1500, — det første af Johs. V. Jensens pragtfulde krigsbilleder.
I næste bog er vi til gilde i Odense bispegård, hos Jens Andersen Beldenak — vi følger Mikkel Thøgersen, som er i Bispens tjeneste, til Stockholm, hvor vi ser Mikkel gå bud mellem
— 166 —
