Herman Bang.
Herman Bang er den ældste af den forfattergeneration, der fulgte efter „Gjennembruddets mænd“. Han var den første i dansk litteratur, der gav deres portrætter i den åndfulde og fint forstående skildring, vi forefinder i „Realisme og realister“ fra 1879. Her har han i kortere essays behandlet forfatteren af „Jason“ og „Nutidsbilleder“ (Topsøe), Drachmann, Schandorph, J. P. Jacobsen, Gjellerup og Erik Skram. Sammesteds foreligger der studier over fire franske forfattere: Balzac, Dumas fils, Gustave Droz og Zola. Da Herman Bang leverede disse kritiske arbeider, var han kun 22 år gammel. Hans interesse for den nye kunst var vågnet i hans ganske unge år, overordentlig tidlig udviklet havde han allerede dengang ikke almindelige kundskaber.
Herman Bang er født 1857, søn af en prest, sønnesøn af den bekjendte læge, professor Oluf Sundt Bang, af en gammel aristokratisk slegt. Bangs fødested var Als. I hans barneår gik krigen herjende just over denne egn, og vi føler i flere af hans bøger, hvor dybt indtrykket er blit siddende i hans sind. I „Stuk“ er Herluf Bergs barndom Bangs egen, og i „Tine“ brænder de
— 58 —
