Side:Den første Kjærlighed.djvu/17

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

13

Sextende Scene.

Charles. At sye, var hendes Prosession, men hun var af god Familie, af en engelsk Familie, der var saa gammel at man ikke engang kjendte den længer, og det var kun Omstændighederne som havde tvunget hende til at gribe Naalen.

Emmeline. Gud! hvad hører jeg!

Charles At see Charles og elske ham var det samme Øiebliks Værk. Charles var dydig, men kunde dog ikke fornægte sine Følelser. Pamela vilde i sin Fortvivlelse gjøre Ende paa sit Liv. Allerede havde hun hævet den morderiske Dolk mod sin Barm — det er at sige, det var ikke egentlig en Dolk, men et Uhyre af en Skræddersax. Charles maatte enten ægte hende, eller see hende døe lige midt for sine Øine.

Emmeline. Nu vel?

Charles. Hun lever endnu.

Emmeline. Tal ud! Har Charles da ægtet hende?

Charles. For at frelse hendes Liv, ikke af anden Aarsag.

Emmeline. O det Uhyre! den Forræder! — Papa, Papa! hvor er Du?

Charles. Tag Dem ivare! Man maae gaae lidt forsigtig tilværks og ikke falde med Døren ind i Huset.

Emmeline. Vær De kun rolig! — Papa, Papa!


Syttende Scene.

De Forrige. Dervière.

Dervière. Hvad er der paa Færde?

Emmeline. O Papa! tænk engang hvad der er skeet! Nei det er skjændigt! det er afskyeligt! herefter kan man ingen Mennesker troe!

Dervière. Men saa siig da …

Emmeline. Tænk Dig at min Fætter Charles ....

Dervière. Nu da?

Emmeline. Han er gift.

Dervière. Gift?

Charles (afsides). Saa, nu brast hun ud med det!

Dervière. Hvad for Noget! gift! uden at have begjæret mit Samtykke, uden engang at lade mig vide det! Det skal jeg aldrig tilgive ham; og hvad hans Gjeld angaaer, saa lad ham indrette sig som han vil, jeg betaler ikke en Skilling.

Charles (afsides). Saa! der har vi det! Det er hendes Skyld den tossede Tøs! Saaledes vilde min Kone nu aldrig have baaret sig ad; hun har langt mere Verdens-Kundskab.

Dervière. See her staaer Din Brudgom; det er en ganske anderledes Fyr, og vi vil holde Bryllup om 14 Dage, ikke sandt?

Charles (afsides). Om 14 Dage! Gud hvad skal jeg hitte paa?

Dervière. Og dersom Din Fætter Charles nogensinde fordrister sig til at komme indenfor mine Døre, saa skal jeg lade ham kaste ud af Vinduet. (til Charles, som bliver forskrækket og vil liste sig bort) Bliv ikke bange, kjære Svigersøn, jeg vil ikke gjøre Dem noget.

Emmeline. Gud, der er han!

Charles (seer sig om). Er han der? hvor?

Emmeline (til Dervière). Bliv nu ikke hidsig, Papa, ikke hidsig! Lad mig tage ham i Skrifte, saa skal han ikke døe i Synden.

Dervière. Ja, det troer jeg ogsaa, er det Bedste.


Attende Scene.

De Forrige. Rinville.

Dervière (til Rinville). Kom kun nærmere!

Charles. Er det Fætter Charles, den liderlige Fugl?

Dervière. Ja det er ham selv.

Emmeline. Saaledes seer han ud.

Rinville. Men hvad betyder denne høitidelige Modtagelse?

Emmeline. Det skal jeg sige Dig. Jeg skylder min Fader og Dig, og isærdeleshed Hr. Rinville at forklare mig uden Omsvøb. Jeg har elsket Dig, idetmindste indbildte jeg mig det selv; men nu da jeg kjender Dig og hele Din slette Opførsel ....

Rinville. Hvorledes? er Alt opdaget?

Emmeline. Ja, Alt er opdaget, og derfor elsker jeg Dig ikke meer og skal aldrig elske Dig.

Rinville. Emmeline!

Emmeline. Og for at give Dig et Beviis paa min Ligegyldighed ved Alt hvad der er passeret, saa vil jeg ikke gjøre Dig mindste Bebreidelse, men tvertimod bede min Fader om at tilgive Dig. (til Dervière) Ja Papa, herefter skal jeg ganske underkaste mig Deres Villie, jeg skal følge Deres Raad i Alt; men til Belønning for min Lydighed,