3
Første Scene.
Dervière. Gud bevares! Hvad man har for Nød med en eneste Datter! det er umuligt at sætte sin Villie igjennem og vise Charakteer. Emmeline, jeg beder Dig, gaae ikke hen og bliv syg! Nu skal jeg skrive til den unge Hr. Rinville at han ikke skal uleilige sig herhen for det første.
Emmeline. O hvor Du er god! Du er den bedste Fader.
Dervière. Bedstefader? Nei, naar Du ikke vil gifte Dig, saa bliver jeg aldrig Bedstefader.
Emmeline. Kom Papa, kom og skriv strax!
Dervière. (sætter sig ned og skriver). Forresten maa jeg sige Dig, at det er meget imod min Villie, men jeg skal skrive alligevel … Men det lader saa uhøfligt.
Emmeline. Tvertimod det er just høfligt. Dersom jeg gav ham en Kurv efter at have seet ham, saa vilde det være en Fornærmelse; men at give ham Afsked inden han er kommen, det er netop forekommende; og jeg er vis paa, han vil være meget erkjendtlig for den Opmærksomhed.
Dervière. Du er mig ret en lille Prokuraterske! men det siger jeg Dig, at jeg skriver ham Sandheden til, og at Du ikke derfor maa troe, at jeg samtykker i Dit Giftermaal med Charles.
Emmeline. Det forlanger jeg jo heller ikke. Men ikke desmindre er jeg vis paa at Charles er bleven mig troe; han kommer nok snart hjem fra sine Reiser, og saa skal vi faae at see .......
Dervière. Hvad skal vi saae at see?
Emmeline. Jeg mener, vi skal faae at see om Papa kan bruge ham til Svigersøn. — Nu Brevet er jo allerede færdigt. Lad see! Vi maa strax sende det afsted, strax paa Øieblikket! (tager Bordklokken, og ringer, og løber derpaa Brevet igjennem.) Gud! hvad det er godt skrevet!
Dervière. Synes Dig, det er godt?
Emmeline. Fortræffeligt. Jeg befinder mig ogsaa allerede bedre.
(Dervière tager Brevet, lægger det sammen, skriver Udskriften og forsegler det.)
Anden Scene.
De Forrige. Lapierre.
Emmeline. Lapierre, hurtig tilhest! Du maa bringe dette Brev til Rinville Slot. Rid i Galop frem og tilbage, thi det har største Hast, og naar Du kommer igjen, har jeg mange andre Ærinder til Dig. Og siig dernede, at hvis Nogen spørger efter os, ere vi ikke hjemme.
Lapierre. Jeg vil gaae og trække Støvler paa.
Emmeline. Ja gjør det, men skynd Dig noget!
Lapierre (gaaer).
Dervière. Jeg gaaer ind paa mit Kammer.
Emmeline. Jeg følger med Dig; giv mig Armen! Jeg skal læse høit for Dig, eller spille et Parti Piquet med Dig, eller spille paa Harpe for Dig, ligesom Du helst vil.
Dervière. Du er altfor god og føielig.
Emmeline. Idag har jeg jo heller ikke Grund til andet.
(de gaae).
Tredie Scene.
Lapierre (med Støvler paa, og med Brevet i Haanden).
To Miil frem og to Miil tilbage, altsammen i Galop! det er en god Plaseer! og naar jeg saa kommer tilbage, skal jeg have endnu mere at bestille. Det er en ny Maade at hvile sig paa. Jomfruen bryder sig heller ikke om nogen Ting; saasnart hun faaer et Indfald, strax maa jeg tilhest. Det forstaaer sig, hun er raisonnabel, og hun betaler Uleiligheden godt. Men dersom man kunde faae Pengene uden at have Uleiligheden, saa var det dog endnu bedre. — Hvem kommer der? En smuk ung Herre, som jeg aldrig har seet før.
Fjerde Scene.
Lapierre. Rinville.
Rinville (udenfor). Ja sæt kun Hesten paa Stald, thi jeg bliver her. (til Lapierre, idet han træder ind). Er Hr. Dervière tilstede?
Lapierre. Har man ikke sagt Herren dernede ……
Rinville. Jo, man har sagt mig at han var hjemme.
Lapierre. Saa beder jeg meget om Forladelse! Det er min Skyld, jeg glemte at sige Folkene Besked. Jeg skal sige Herren, Hr. Dervière er rigtig nok hjemme, men Jomfruen sagde, at han skulde ikke være hjemme; og her i Huset lystrer man især Jomfruen.
Rinville. Deri gjør man meget vel; det er ganske i sin Orden. (afsides). Jeg har allerede hørt tale om denne gode Faders Svaghed for sin eneste Datter. Hvad skal
