4
Den første Kjærlighed.
man sige? Det er maaskee lidt Forfatter-Forfængelighed. (til Lapierre idet han giver ham Penge). Hvis det med alt det skulde være muligt at faae Din Herre et Øieblik i Tale … Du forstaaer mig; jeg vil vente paa ham her.
Lapierre (tagende Pengene). Jeg kan see, det er Herrens Alvor. Jeg skal sige det til en af Karlene, thi jeg selv har Hastværk, jeg maa paa Øieblikket tilhest, for at bringe dette Brev til Rinville Slot.
Rinville. Til Rinville? der kommer jeg iaften; og dersom Brevet maaskee er til Hr. Rinville selv …
Lapierre. Netop, det er til ham.
Rinville. Saa skal jeg besørge det.
Lapierre. Mangfoldig Tak! det er meget smukt af Herren. Saa kan jeg spare mig Veien. Til Gjengjeld skal jeg nu see at faae Hr. Dervière ud af sit Kammer, uden at Jomfruen mærker det.
Femte Scene.
Rinville (alene. Han læser Udskriften).
"Til Hr. Rinville." Ganske rigtig, det er til mig; det er Svigerpapas Haand; thi kjender jeg ikke ham selv, saa kjender jeg dog hans Skrift. (aabner Brevet og læser Begyndelsen). Jeg seer, man ventede mig ikke før om nogle Timer; men jeg kunde ikke tøve længere, af lutter Utaalmodighed efter at see min smukke Brud; og desuden ønskede jeg, inden jeg gjorde hendes Bekjendtskab, at tale med Faderen, om hvorledes jeg bedst skulde behage hende. Mon han allerede iforveien skulde svare mig paa det jeg agter at spørge ham om? (læser sagte) Ih Gud bevares! Der faaer jeg jo meget mere at vide end jeg ønskede; hun har en anden Kjærlighed; det er høist behageligt for en Brudgom! Og min Fader, som skrev mig til, at jeg skulde komme hjem fra Düsseldorf saa hurtigt som muligt, fordi dette just var en Kone for mig! Ja han havde Ret, det havde rigtignok Hastværk. Ja, saa er der jo Intet at gjøre ved den Sag; og dog for Pokker, jeg kan ikke saaledes give tabt. Pigen skal være smuk og elskværdig, og hun har en betydelig Formue, hun bar Ord for at være knibsk, hun skal have afslaaet en Snees Tilbud. Og jeg tænkte ved mig selv: det er mig som er bestemt til at betvinge dette Hjerte, som ingen Anden har kunnet erobre. Ja men Ulykken er, at jeg ikke lod mig nøie med at tænke det; jeg talte ogsaa derom til mine Venner i Paris, ja jeg undlod ikke at prale lidt med min tilkommende Erobring. Nu vil man lee mig ud naar jeg kommer tilbage med uforrettet Sag. Men tilforladelig, jeg vil idetmindste see hende først; og dersom hun behager mig, vil jeg forsøge paa om jeg ikke kan fortrænge min Medbeiler. (læsende Brevet) "Hendes Fætter Charles, som hun har elsket ligefra Barndommen." Ligefra Barndommen! saa meget bedre! det viser et sjeldent Anlæg til Troskab. Det kommer nu kun an paa at give denne ædle Følelse en anden Retning. (læser) "Som hun har elsket lige fra Barndommen, og som hun ikke har seet i otte Aar." Det er jo utroligt. Men jeg faaer et Indfald! — I otte Aar kan der foregaae saamange Forandringer, endogsaa med Udseendet af en Fætter, at jeg gjerne tør udgive mig for ham; saa er jeg jo allerede vel anskreven, og behøver ingen videre Anbefaling. Desuden hvad vover jeg derved? At faae min Afsked? den har jeg jo allerede. Om det saa aldrig var for andet end for at see hende, og forsøge hvorvidt jeg kan komme, vil jeg vove dette Eventyr. Der kommer Nogen; det er udentvivl Svigerpapa; saa vil jeg begynde med ham.
Sjette Scene.
Rinville. Dervière.
Dervière (afsides). Lapierre kommer med en hemmelighedsfuld Mine og siger at en Fremmed vil tale med mig alene .... (til Rinville) Er det Dem, min Herre, som ønsker at tale med mig?
Rinville. Ja det er mig.
Dervière. Hvad er til Deres Befaling?
Rinville (afsides). Courage! Nu maa jeg see at være rørende og pathetisk. (høit) Saa De husker ikke mine Ansigtstræk? Kan otte Aars Fraværelse have gjort mig ukjendelig selv for min Families Øine?
Dervière. Hvad for Noget!
Rinville. Er da Blodets Røst kun en Indbildning? Taler den ikke til Deres Hjerte? Siger den Dem ikke, min dyrebare Onkel ……
Dervière. Hvordan, skulde det være …
Rinville (kaster sig i hans Arme). Charles, Deres Brodersøn.
Dervière (vender sig bort). Gid Du var Pokker i Vold!
Rinville. Hvad er det — hvad gaaer der af Dem?
Dervière. Aa, det er ingen Ting! kun Forundringen, Glæden over at see Dig Jeg tilstaaer at jeg ikke kunde kjende Dig
