54
den nysgerrige blev sindssyg … og det var jo ikke noget videre hyggeligt Varsel.
Tanken om denne Vandring til Ungdommens Land havde dog allerede gjort sin Nytte. Den havde i tunge Timer holdt ham oppe, den havde ligesom Sengen været sød at hvile i… Men han havde vist egentlig følt det som kunde han blive ung igen ad den Vej … som vilde hans Jeg komme med Vand fra Ungdomskilden til at tvætte ham i. — — Men saa meget kunde han vist ikke forlange!
Noget havde han allerede fundet — Naturen var den samme og Poplerne susede i dette Øjeblik som i Ungdommens Dage. Han lagde sig tilbage i Sengen og lyttede efter Melodien, de hundredetusinde Blades Sang, denne monotone Hvisken, der lød saa nær hans Øre som holdt han en Konkylie for. Og det var jo de samme Popler, ikke engang højere i Væksten var de blevet … idetmindste ikke her udenfor Kroen — og det var gaaet saaledes til: de havde søgt at vokse, saa havde man kappet dem. De havde prøvet at vokse endnu engang og atter var de blevet kappede. Ligetil iaar var det gaaet saaledes og det vilde blive ved paa samme Maade …
