Side:Den gamle Verden.djvu/81

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

75

at byde denne sælsomme Gæst velkommen tilbords i den lille Kro ved Sandby Bad …

For den buttede Kropige, der vartede op, var det tre lykkelige og glade Mennesker, der sad her og tog godt for sig af Retterne … Det er som en Familie, lod hun sig forlyde med i Køkkenet … og den gamle Dame, der var saa sur iaftes, er nu saa fornøjet! Og Maden smager dem virkelig. Den unge, blege Dame havde til at begynde med ikke større Appetit, men nu spiser hun som en Tærsker … Og den høje, flotte Herre ser allerede ud som han var forlovet med hende, og det er han maaske ogsaa hemmeligt …

Fru Mulvads Øjne var blevet store og klare og hendes Smil lyste med en dyb Glæde. Hun spurgte Stannius ud om Egnen …

Først talte de om Kroen som om det var deres — det vil sige Stannius Ejendom. Hun følte det som var hun kommen for at besøge ham efter længere Tids Adskillelse …

— Nej — her er jo lidt smaat, sagde Stannius, men alligevel Plads nok… Har De set Udsigten fra Gavlværelset, der skulde De gaa op … den er henrivende. I det hele taget er denne Egn enestaaende i sin Skønhed … man for-