Side:Den gamle danske Dødedans.djvu/27

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
23

[Cf. ogsaa: En viise om Antecristhen, Malmø 1530:

Wille i giffue liwdt oc merke meet sinde.]

Hier. Iust. Ranchs Samsons Fængsel S. 141[1]:

Vi beder dernest denne hele Samfund
I værer stille paa en Stund
Oc seer vel til oc acter grant,

A Karrig Niding S. 272:

Værer stille qver oc acter vel,

Peder Hegelunds Susanna S. 31:

Ieg seer, hand nu hid til mig kommer.

Som Modsætning skal endnu citeres 3 hermed korresponderende Steder fra B:

V. 106—114:

So welkeres minschen levent recht unde gût is,
Stervet de unvorsichtigen, dat schadet der selen nicht,
Men den quaden minschen is dit vârlik, des sît bericht,
Uppe dat wi mogen rechte merken den dôt der naturen,
Hîr navolgende mit schriften unde mit figuren,
Wo sik vele minschen to sterven beklagen,
Unde wo de dôt einen isliken gript bi dem kragen,
Unde wo he sus uns allen beslikt,
Unde wo he dem pawese int êrste alsus tosprikt.

V. 689—690:

Men vindet mannige innige prêsters van einem reinen leven,
Vorvullet mit dogeden; van den is dit nicht geschreven.

V. 1655—1656:

Hîrumme latet ju desse figuren vor ogen stân,
Wente in korten tiden mote gi dâran.

Og nu det danske Dødedansdramas Slutning.

I alle andre beslægtede Dødedansdigtninge er Barnet eller Ammen med Barnet den sidst optrædende Person; man begyndte med Paven, den højeste blandt de Dødelige, og

  1. Efterfølgende citeres efter Birket Smiths Udgaver.