97
DEN SORTE MAPPE
Hus efter Hus, Gader og Kvarterer fem Aar og seks Maaneder.
Nu mærkede han for første Gang de finere Hensyn, de skjulte Traade dybt inde i Kapitalteatret, der virkede og skiftede Kulisser og sagtens forberedte en Lem under hans egne Fødder: at han hurtigst kunde forsvinde af Scenen.
Og han var klar over, hvem Manden var, hvem Banken var, den Store, der vilde æde den Mindre og allerede havde sat sin Direktør igennem med en Politik, der skulde kaste Aktierne ud paa Markedet til Spotpriser. Han fornam, at skumle Processer længe havde arbejdet nede i det store og levende Stof, han nu i Aarevis blindt havde tumlet med, — usporlige Hensyn, der hang sammen med og fulgte af Kriser og Hensyn ude paa Storlandenes Børser og dybere endnu: nede i Millioner Virksomheder af Industri og Erhverv, som afhang af Høst og Metalindvinding, alle de hemmelige Kræfter, som ingen Djævel kan overskue og blot faa geniale Instinkter benytte. Og Klumpen, den store Masse af Stof, han havde haft til daglig Dont, rykkede nu generende i hans Hænder. Han skimtede vel Kræfterne bagved, ned indtil en vis uklar Dybde: Konflikt i Bygningsfaget, Prisfald paa Pengemarkedet: Bankerne strammede deres Fonds. Mange andre Aarsager huserede som sagt dernede i Dybden. Men han saa kun den ene Mand, der var nærmest af disse Aarsagers Ytringer, og han tog
